Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Wittenberg. Her gjorde han Bekjendtskab med den
saakaldte »Ramisme«, en Bevægelse, der havde taget
Navn efter den frisindede franske Filosof PETRUS RAMUS
(Pierre de la Ramée 1515-1572) og var en Videreførelse
af denne Tænkers Kamp mod den aristoteliske Formalisme,
som han vilde have afløst af en naturlig Dialektik;
han behandlede Aristoteles, sagde man om ham, som
Luther havde behandlet Paven. I sin Betoning af de
praktiske og naturlige Forhold gik denne Retning ofte
for vidt og optraadte med raa Radikalisme mod al
Videnskabelighed overhovedet; men indenfor sine
berettigede Grænser henledte den Opmærksomheden paa
adskillige Reformer i det videnskabelige Liv
saavelsom i dets Forberedelse, Skoleundervisningen,
og det er Paavirkningen herfra, der giver sig
tilkjende i de Arbejder for Skolen, som Jersin
syslede med, da han efter sin Hjemkomst og efter at
have erhvervet Magistergraden, overtog Sorø Skole
som Rektor. Det var fornemlig Tilvejebringelsen af
en overkommelig latinsk Grammatik istedetfor den
hidtil benyttede, altfor vidtløftige og vanskelige
Melanchthon’ske, der laa ham som saamange andre af
Tidens Skolemænd paa Sinde, og da der især ved det
unge Universitet i Giessen arbejdedes med Friskhed
for dette Maal, drog Jersin med kongelig
Rejseunderstøttelse dertil for at sætte sig ind i
Sagen. Frugten af hans Studier kom til at foreligge i
de to latinske Grammatiker, en mindre og en større,
han efter kongelig Tilskyndelse udgav 1623 og 1624,
efter at han i rum Tid havde prøvet sin nye Methode
ved Undervisningen af de unge Gyldenløver, Christian
IV.s naturlige Sønner Christian Ulrik og Hans Ulrik,
hvis Opdragelse det var ham paalagt at lede.
Med disse sine Fostersønner opholdt Jersin sig
afvexlende i Sorø og Kjøbenhavn; han var bleven
Professor i Metafysik, men foreløbig fritagen for
at holde Forelæsninger. De ovenfor skildrede
religieuse Strømninger havde ogsaa berørt ham og
i Forbindelse med hans Livs Tilskikkelser stemt
hans Sind til en dybere Alvor, især efter at hans
kortvarige Ægteskab var blevet opløst ved hans unge
Hustrus Død i Pestsommeren 1625. I Sorøs skjønne,
men tungsindige Naturomgivelser overlod han sig til
den indre Beskuelse, som førte ham til det afgjørende
Valg. Under hvilke Omstændigheder det religieuse
Gjennembrud foregik hos ham, fortæller hans seneste
Biograf (S.M. GJELLERUP: »Biskop Jens Dinesen Jersin«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
