Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grove i deres Ord og Tale, saa troer jeg dog som en
fattig, simpel Idiot, at deres Mening, saamange som
de ere, er bygt paa eet Fundamento, som er Atheismus
og Sadducæismus«.
Det Bilag, der som Prøve paa Udstyrelsen af Tidens
overtroiske Folkelitteratur bringer (i formindsket
Format) Titelbladet af det ovenfor omtalte Skrift
om Misfostret i Mørkøje, indeholder tillige Titel-
og Textprøver af de folkelige Andagtsskrifter. I det
ene, Lucas Martini »Ærekrans«, fremstilles i ret gode
Træsnit tyve forskjellige Urter, hvis Egenskaber, ofte
noget haartrukkent, anvendes paa ligesaamange Dyder,
hvilke da slutteligen skulle forenes i en Krans,
saaledes som den aftrykte Textside forklarer. Den
anden Prøve er valgt for at give et Exempel paa den
med selvbehagelig Svulst blandede Plathed, som giver
mange af disse Opbyggelsesskrifters Titelblade en
Slags reklameagtig Karakter, sigtende til at gjøre
Indtryk paa den udannede Læser ved Anvendelsen
af Billeder fra det vulgaire Liv paa de hellige
Emner. Som Sidestykker til den her meddelte Titel
kan exempelvis nævnes: »Bibelsk Stue-Uhr, ved hvis
Hjælp enhver i sin Stand, saa tit som han hører at
Klokken vil slaa, kand derfor have adskillige Bibelske
og Himmelsindede Forlystelser«, »Lyst-Mad eller
Forældre og Børne Confect«, »Catechismi Postebud oc
Brefdragere«, »Himmelens Provianthusnøgel«, »Aandeligt
Figenplaster« o. s.v. Hvor Skrifterne fremtræde
anonymt, er der ofte ved fremhævede Bogstaver paa
Titelbladet givet en Anvisning til Udfindelsen af
Forfatternavnet, som naar f. Ex. Hans Olufsen Nysted
betegner sig som Den, der »beder Herren Om Naade«,
eller E.E. Naur løfter sin Anonymitets Slør ved at
kalde sig »en Christen, der til sin Sjæles Ankerhold
i Christi Lidelser ikke vil forglemme Eet Eeniste
Naglegab«.
Empiriens Vej afgav, som det jo maa findes
naturligt, det første sikre Fodfæste for den
søgende Tanke paa dens Vandring mod det fjerne Maal:
den rette Erkjendelse af Naturfænomenernes Art og
Sammenhæng. Ikkedestomindre er der dog, samtidig med
at Forsøget sysselsætter de Lærde, ogsaa Spor af,
at Methoden interesserer dem, og de filosofiske
Strømninger i Europa naa, om end som en svagere
Dønning, Danmarks Kyster. Vi have allerede seet
danske Mænd ved udenlandske Universiteter komme
i Berøring med Renaissancens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
