Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som sin Tydning af Fænomenet, at det sandsynligvis
er en Forløber for store Forandringer i Kirken og
Staten og desuden vil bevirke tør Luft, pestagtige
Sygdomme og giftige Slangers Fremkomst. Bogen ender
med en latinsk »Elegi til Urania«, i hvilken Tyge
Brahe udtaler sin Misstemning særlig over Adelens
Mangel paa Sands for vigtige og alvorlige Ting, samt
med et lille Digt af Anders Sørensen Vedel, i hvis
Overskrift Tyge Brahe kaldes »den Lærdeste iblandt
de Adelige og den Adeligste iblandt de Lærde«.
Havde Tyge Brahe været en overfladisk Natur, vilde
hans Misfornøjelse med sine Standsfæller være vegen
for den Tilfredsstillelse, hans Forfængelighed kunde
føle ved nu pludselig at se Astronomien komme i Mode
og sig selv med den. En Kreds af unge Adelsmænd
opfordrede ham til at holde en Række offentlige
Forelæsninger paa Universitetet, men han følte ingen
Lyst til at efterkomme denne Anmodning, og først da
man formaaede Kongen selv til at slutte sig til den,
gav han efter. Forelæsningerne tog deres Begyndelse
den 23. Septbr. 1574 og indlededes med en udførlig
latinsk Tale, som hans Discipel CORT AXELSEN udgav
mange Aar efter (»Tychonis Brahei de Disciplinis
Malhematicis oratio publice recitata in Academia
Haffniensi anno 1574« o: »T. B.s paa Universitetet i
Kbhvn. 1574 offentlig holdte Tale om de mathematiske
Videnskaber«, Kbhvn. 1610). Indledningsforedraget
begynder med at omtale Geometriens og Arithmetikens
Dyrkning hos de Gamle, og Taleren søger Grunden til
Oldtidsfilosofernes høje Lærdomstrin i den Omstændighed,
at de fra Barndommen af indviedes i Geometrien, medens
vi spilde vore fleste og bedste Ungdomsaar paa Studiet
af Sprog og Grammatik. Idet han derfra gaaer over til
Astronomien, omtaler han de tidligere Systemer og
fremhæver Kopernikus som den, der med udmærket
Skarpsindighed har rettet forskjellige Fejl hos de
Gamle og saaledes bragt Videnskaben betydeligt fremad,
skjøndt han havde stødt an imod de fysiske Principer
(dog ikke imod de mathematiske) ved at gjøre Solen til
Universets Centrum og give Jorden en tredobbelt
Bevægelse omkring den. Efterat have paavist Astronomiens
praktiske Nytte fremhæver han dens ophøjede Natur: den
fylder Sindet med en utrolig Glæde og skærper Forstanden;
den løfter Tanken fra de jordiske, smaalige og
forgængelige Ting til de himmelske, vigtige og
uforanderlige. Dernæst gjør Taleren et Strejftog ind paa
Astrologiens Omraade, idet han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
