- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
TygoBrahe

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Himmellegemernes øjensynlige Indflydelse paa Jordens
Naturforhold seer et Forbillede for og et Vidnesbyrd
om deres Magt over Menneskelivets Skjæbner. Medens
han i det Enkelte udkaster Trækkene af det almindelig
antagne astrologiske System, tager han dog sine
Reservationer med Hensyn til dets Anvendelse i sidste,
afgjørende Instans: Skjøndt Planeternes Indflydelse
ikke lader sig nægte, saa er den dog ingenlunde saa
stor, at den kan ophæve den frie Villie. Planeternes
Stilling i Fødselsøjeblikket kan have Indflydelse paa
de naturlige Anlæg og Tilbøjeligheder, men Menne sket
behøver ikke at give efter for disse sidste; det kan
selv til en vis Grad regere Naturen, istedetfor som
et andet Dyr at lade sig regere af den. Opdragelse,
Venskabs- og andre Forbindelser, erhvervede Kundskaber
og flere Omstændigheder ville ligeledes gjøre deres
Indflydelser gjældende; den ene Indvirkning kan
ikke altid skjelnes fra den anden, og Resultatet
maa derfor i Almindelighed blive tvivlsomt. Det er
de samme Forbehold, Tyge Brahe tager, da han senere
efter kongelig Ordre skal stille den nyfødte Prins
Christians (Christian IV.) Tid efter hans Broder
Prins Ulriks Nativitet.

Forelæsningerne bleve sluttede i Foraaret 1575,
og Tyge Brahe gjorde sig nu for Alvor rede til at
foretage en længere paatænkt, atter og atter udsat
Udenlandsrejse, hvis væsenligste Formaal var at
finde et passende Sted udenfor Danmark, hvor han
kunde bosætte sig og leve for sin Videnskab Resten
af sit Liv. Med sine Standsfæller herhjemme var han
kommen paa Kant, han delte ikke sine Jevnaldrendes
Tilbøjeligheder, hans Sind var ikke skikket til
at lempe sig efter Forhold, som ikke tiltalte ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free