Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udlagde han dem som: »Gud bevare Frantz Rantzau i Aar.«
Da nu Rantzau, der var Rigens Hovmester og forlovet med
Kongens Datter Anna Cathrine, druknede i Rosenborg Have
den nævnte Dags Aften, som han vilde gaa fra Slottet,
befalede Kongen Helvad ikke mere at give sig af med
Spaadomme. Et Par Aar efter døde han 1634. Endnu udover
Aarhundredet bevarede hans Skrifter deres Folkeyndest.
Hans Selvbiografi findes i Vidensk. Selsk. hist. Almanak
for 1775-76.
Blandt det følgende Slægtleds Astronomer rager Ole Rømer frem
som Opdageren af en af Naturens Grundlove: Lyshastighedens.
Vækkelsen af sine mathematiske Interesser havde
den unge aarhusianske Student OLE CHRISTENSEN RØMER
(f. 1644) især RASMUS BARTHOLIN at takke for, og denne
viste ham yderligere sin Yndest ved at anbefale ham
til Medhjælper for den franske Expedition, der 1671
kom her til Landet under Ledelse af Astronomen Picard
for at bestemme Uranienborgs Polhøjde. Rømer fulgte
med Expeditionen tilbage til Frankrig, opholdt sig
her i ti Aar og erhvervede sig ansete Stillinger og
europæisk Navnkundighed. Han deltog i Arbejderne
paa Observatoriet i Paris, blev Medlem af Akademiet
og Lærer i Mathematik for Kronprinsen; ogsaa i
Anlægget af de kunstige Vandspring i Versailles
tog han Del. Under Opholdet i Paris gjorde han
1675 den Opdagelse, som han skylder sit største
videnskabelige Ry. Man havde hidtil antaget, at et
Fænomen opfattedes af Synsorganerne i samme Øjeblik
det skete, uden Hensyn til Afstanden, altsaa at
Lyset forplantede sig med en uendelig Hastighed. Ved
Iagttagelse af Jupiterdrabanternes Formørkelse blev
Rømer imidlertid opmærksom paa, at der i disse
Fænomener finder periodiske Afvigelser Sted, som
staa i et bestemt Forhold til Planetens Afstand fra
Jorden. Dette forklarede han ved at antage, at Lyset
behøvede en Tid for at komme fra Planeterne til os,
og at denne Tid var proportional med Afstanden,
altsaa at Lyset bevægede sig med en jevn Hastighed,
som han beregnede saaledes, at Middelafstanden imellem
Solen og Jorden tilbagelagdes i 14 Minuter. Tanken
var født til Verden, Hypothesen stadfæstede sig,
om end Beregningen var urigtig, idet Hastigheden
er omtr. 8 Minuter. 1676 blev Rømer designeret til
Professoratet i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet
og hjemkaldtes 1681 for at tiltræde sin Post. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
