Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var paa mange Steder forbudt ved Lov og havde den
offentlige Mening imod sig, saa at f. Ex. hos os
Professor ANDERS CHRISTENSEN (1551-1602) maatte
opgive den, fordi »honnette« Folk ellers ikke vilde
sidde tilbords med ham. Fra Undersøgelser af Dyr
maatte der da drages Analogier til det menneskelige
Legeme i dets Hovedtræk; men ogsaa den nøjere Indsigt
vandtes, efterhaanden som Fordommen besejredes og
især efter at Mikroskopets Opfindelse i Slutningen
af det 16. Aarh. havde aabnet Indblik i en helt ny
Verden. Efter den indre Legemsbygning samt efter
Livsytringernes Art klassificeres Grupperne i denne
før-Linneiske Periode, fra hvilket Tidsrum en meget
stor Del af vor Kundskab til den indre Organisme
stammer.
Det vil saaledes ikke undre, at det fortrinsvis er
Læger, vi gjøre Bekjendtskab med, naar vi lade den
lærde Tids Naturforskere passere forbi os. Den første
betydeligere Skikkelse, vi faae Øje paa, er den ældste
af Bartholinernes navnkundige Slægt. (Se angaaende
denne Prof JUL. PETERSENS Skrift »Bartholinerne og
Kredsen om dem«, 1899.)
CASPAR BARTHOLIN (Bertelsen) fødtes 1585 i Malmø,
hvor hans Fader Bertel Jespersen var Præst. Om hans
naturlige Begavelse havde Samtiden mærkelige Ting
at fortælle, ja endogsaa den Vidunderlighed, at han
var i Besiddelse af medfødt Kundskab i det hebraiske
Sprog. I syv Aar studerede han ved de bekjendteste
Universiteter udenlands, blev Magister i Wittenberg,
tog den medicinske Doktorgrad i Basel, havde Lejlighed
til at foretage Dissektioner i Padua, hvor han
arbejdede med paa Pladerne til Casserius’ Værk om
Sandseredskaberne, samt udgav forskjellige mindre
Skrifter, deriblandt sin Haandbog i den menneskelige
Anatomi: »Anatomicæ institutiones« (Wittenberg 1611),
en i sin Tid meget benyttet Vejledning, der udkom i
flere Oplag endnu i Forfatterens Levetid og senere,
forøget og forbedret, udgaves gjentagne Gange af hans
Søn og hævdede sig Aarhundredet igjennem som Ledetraad
for Videnskabsmænd og Studerende, oversat paa Tydsk,
Fransk, Italiensk, Hollandsk og Engelsk. Efter sin
Hjemkomst blev C. Bartholin Professor ved Universitetet,
først i Latin, derefter i Medicinen, og ægtede Anna
Fincke, en Datter af den indflydelsesrige Mathematiker
og Mediciner Professor THOMAS FlNCKE. Han holdt
Forelæsninger over Anatomien med Forklaring af
Afbildninger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
