Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han udnævnt til »Consiliarius« for den germaniske
Nation og kort efter til Prorektor og Syndikus ved
Universitetet, en højst usædvanlig Ære for saa ung
en Fremmed; den skaffede ham da ogsaa saamange
Misundere og optog saa meget af hans Tid, at han
snart frasagde sig Forretningerne. I Basel tog han 1645
den medicinske Doktorgrad og blev umiddelbart derpaa
Medlem af collegium medicum, en Hædersbevisning, som
ikke blev enhver Doktor til Del. Bartholins Disputats
handlede om Betændelse i Lungerne og Lungehinden og
den Tale, han holdt ved denne Lejlighed, om Misfostre
i Naturen og Medicinen. Et Par af de tilføjede Theses
have kulturhistorisk Interesse: en lyder paa, at
Lægekunstens Udøvelse vel kan forenes med adelig
Herkomst, en anden hævder, at Lægen ikke bør udelukkes
fra Selskabslivet - maaske en Reminiscens fra hans
Landsmand Anders Christensens Skjæbne (S. 390).
Flere udenlandske Professorater havde været tilbudte
Th. Barholin, men Worm opfordrede ham stadig til at
vende hjem, for at han ved at vikariere for sin
alderstegne Bedstefader Thomas Fincke itide kunde faae
Foden indenfor Universitetet. Længe opsatte Bartholin
Hjemkomsten, bestandig optagen af de fængslende Studier
og de interessante Arbejder udenlands; omsider vendte
han 1647 tilbage til sin Fødeby efter ti Aars Fraværelse,
beriget med Kundskaber, med et i den lærde Verden i
Ind- og Udlandet hædret Navn og med en Mængde udmærkede
Mænds Venskab, hvilket han plejede og nærede ved en
livlig Brevvexling. Af denne udkom der i Aarene 1663-67
fire Bind eller »Centurier«: »Epistolarum medicinalium
a Doctis vel ad Doctos scriptarum Centuriæ I.-IV.« (»1.-4.
Hundrede lægevidenskabelige Breve fra og til lærde Mænd«).
I Kjøbenhavn fik Th. Bartholin snart en udbredt Praxis,
men det sees af et af hans Breve, at det praktiske Liv
ikke tiltalte ham saaledes som det rent videnskabelige.
En Plads som Læge hos den svagelige Prins Christian i
Nykjøbing paa Falster afslog han, men modtog derimod
efter Longomontans Død 1647 hans Professorat i Mathematik,
indtil Simon Paulli Aaret efter tog sin Afsked og overlod
Bartholin sin Plads paa Universitetet og i Anatomikammeret.
Foruden sine anatomiske Forelæsninger holdt han i flere
Semestre som Stedfortræder for sin Bedstefader Forelæsninger
over den specielle Pathologi, Hovedets, Brystets, senere ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
