Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfra skulde de ellers have faaet saadanne Skatte,
som de siges at have besiddet?
Kemien er i det lærde Tidsrum ifærd med at vikle sig
ud af det alkymistiske Svøb; Empirien rejser sig
imod Spekulationen. Karakteristisk for Videnskabens
Standpunkt i Danmark er det, at en af dens
betydeligste Talsmænd endnu fortrinsvis støtter sig
til dens mystiske Momenter, med Forkjærlighed dvæler
ved dens Sammenhæng med det Ufattelige og blandt den
nyere Udviklings Mænd foretrækker Paracelsus, hvis
forunderlige Blanding af Fantasteri og Naturforskning
staaer Alkymien nærmest. Efter denne Angivelse af den
kemiske Forsknings Stadium inden den Periode, da
Lavoisier med Vægtskaalen i Haanden fører den ind paa
rationelle Baner, vende vi tilbage til Gangen i Ole
Borchs Liv.
Under hans Ophold i Holland døde hans ædle Velynder
Joachim Gersdorf, hvilket medførte den Forandring i
hans Stilling, at han nu atter blev Hovmester for
tre af hans Sønner, som skulde ledsage ham paa hans
Udenlandsrejse. Denne gik fra Holland til England
(London og Oxford), derfra til Frankrig, hvor Opholdet
i Paris strakte sig over godt og vel et Aar, rigt paa
aandelige Indtryk og lærde Bekjendtskaber, bl. A. med
den kritiske Kreds i Hôtel Rambouillet. I Angers tog
Borch den medicinske Doktorgrad, rejste saa over Lyon,
Montpellier og Marseille til Italien, hvor han efter
kortere Ophold i Turin, Pavia og Bologna blev modtagen
med den største Venlighed i Florens af Storhertug
Ferdinand II. og hans Broder Leopold, senere Kardinal
af Medici, der aabnede ham Adgang til det medicæiske
Bibliothek med dets fortrinlige Haandskrifter. Til
denne Stad henlægger Sagnet hans romantiske
Kjærlighedseventyr med en Prinsesse af Medici, hvem
hans Lægekunst frelste fra Døden og som tilbød ham
sin Haand, hvis han vilde gaa over til Katholicismen.
Nogen Hjemmel for Historien findes ikke, og i intet
af sine talrige Breve hentyder Borch til den med en
Stavelse.
Fra Florens tog han i Oktober 1665 til Rom, hvor han
blev Vinteren over, en Udflugt til Neapel fraregnet,
for at se Vesuv i Udbrud og Omegnens andre geologiske
Mærkværdigheder. Sidst i Marts begyndte Hjemrejsen
gjennem Tydskland og Holland og efter sex Aars
Fraværelse gjensaa Borch atter[!] Kjøbenhavn. Han
tiltraadte strax sin Professorplads, blev udnævnt til
Forstander for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
