Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyere Bjerge og Dale fremstod. Det strider altsaa,
slutter Forfatteren, hverken mod Skriften, Fornuften
eller daglig Erfaring at antage, at Jordens Overflade
har været mindre ujevn, jo nærmere vi gaa tilbage til
dens første Skikkelse. - Steno er saaledes Neptunist,
og Jordskorpens Dannelse ved afsatte Lag er for ham
en Følge af en almindelig Naturlov; hans Grundtanke
bliver derfor, at ethvert indre dybereliggende Legeme,
selv i legemlige Organismer, ifølge en Naturlov er
indesluttet i de omgivende Lag; i sit Værk stræber
han stadigt hen mod denne Tanke, og heri ligger ogsaa
Grunden til den Titel, han havde tiltænkt det.«
Tiltænkt det - thi Skriftet »De solido« betegner Steno
kun som en »Prodromus«, en Forløber for et udførligere
Værk om samme Emne og i det italienske Sprog. Under
sine videre Studier, blandt hvilke Theologien i
Forbindelse med Bekæmpelsen af den Cartesianske Filosofis
Verdensvisdom nu fik en mere og mere fremtrædende Plads,
modtog han fra GRIFFENFELD en Kaldelse til Professor ved
Anatomikammeret i Kjøbenhavn. Han efterkom Opfordringen,
men kun halvandet Aar varede hans Ophold her. Han følte
sig ikke vel i det kolde Norden, og fremfor Alt savnede
han det Fællesskab i Troesbekjendelse, den Adgang til
hyppig og inderlig Udøvelse af den katholske Gudstjeneste,
som var bleven ham en ubetvingelig Trang. Steno havde
efterhaanden udviklet sit Troesliv til ligefrem Askese,
og hans Spægelse af Kjødet, hans endog for Katholikerne
næsten forargelige Yderlighed i selvpaalagt Fasten og
Uafhængighed af alle jordiske Fornødenheder nedbrød hans
Legeme før Tiden. Efter hans Tilbagekomst til Italien lod
han sig præstevie, og da Hertug Johan Friedrich af Hannover
og Brunsvig, som var gaaet over til Katholicismen, kaldte
ham til sig, udnævnte Pave Innocens XI. ham 1677 til Biskop
in partibus og til apostolisk Vikar i Norden. Han skulde
indklædes i Rom og aflagde nu det Løfte, at han, vandrende
paa bare Fødder, vilde tigge sig frem fra Florens til
Loretto, derfra til Rom og efter Investituren helt op til
sit nye Hjem i Norden. De paatagne Besværligheder bleve ham
dog for store; han kom syg til Loretto og maatte love den
øverste Gejstlige der at bære Skotøj Resten af Vejen. Ved
sin Ankomst til Hannover frabad han sig de Karosser med
ridende Eskorte, hvormed Hertugen vilde indføre ham i
Staden; han drog ind tilfods paa Apostlenes Vis, opspurgte
Vejen til Kirken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
