Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjænkede de Fattige alle sine Ejendele, endog sin
kostbare Embedsring. En Samtidig giver følgende
Skildring af ham: »Jeg fandt ham uden Hjem, uden
Betjening, blottet for alle Livets Bekvemmeligheder,
mager, bleg, kjødløs, men derhos saa glad, at allerede
hans Aasyn vakte Andagt. Han var klædt som en Fattig,
bedækket med en gammel Kappe, den han bar Vinter og
Sommer, levede som en virkelig Armodens Mand,
fortrøstende sig ene og alene til Guds Forsyn,
af hvilket han forventede Liv og Underhold fra
Dag til Dag, idet han stedse førte Tertullians Ord
paa Læben: »For en Kristen gives intet Imorgen«.«
Der er ingen Tvivl om, at hans ud over alle Grænser
gaaende Selvpinsler i Forbindelse med hans Arbejdes
selvpaalagte Besværligheder ligefrem har taget Livet
af Død ham. Han døde den 26. Novbr. 1686 i Schwerin,
48 Aar gl.; efter Pavens Befaling blev Liget bragt
til Florens og hensat i S. Lorenzo-Kirken, hvor der
rejstes et Mindesmærke med latinsk Indskrift over
Guldsmedsønnen fra Kjøbenhavn, som var død i en af
den romerske Kirkes højeste Værdigheder.
Naar Stenos Samtid gjenlød af hans videnskabelige Ry,
var det nærmest den store Anatom og fysiologiske
Opdager, man tænkte paa. Først en senere Tidsalder
havde Forudsætninger nok til at paaskjønne den
geniale Totalanskuelse, som bærer hans Theori om
Jorddannelsen, og som Banebryder paa dette
betydningsfulde Forskningsomraade fremhæves han
med fortjent Hæder af lærde Efterfølgere i vor
Tid, som Dumas, A. Humboldt og Karl Vogt. Efterat
N.M. PETERSEN paany havde fremdraget Mindet om ham
herhjemme i 3. Del af sin Litteraturhistorie (S. 274-
91), skrev Kammerherre J. WICHFELD til Engestofte
1865 hans Biografi i 3. Rækkes 4. Bind af »Historisk
Tidsskrift«, ledsaget af en Oversættelse i Uddrag af
Stenos geologiske Hypothese. Det aandfuldeste Skrift
om Steno, med Hovedvægten lagt paa hans personlige
Udvikling, der undersøges i Dybden og med dyb
Indtrængen, skyldes A. D. JØRGENSEN: »Niels Stensen.
Et Mindeskrift.« 1884.
Blandt Videnskabsmænd af mindre universel Betydning
maa nævnes Stenos Slægtning JACOB WINSLØV, født i
Odense 1669 og Student atten Aar efter. Han studerede
først Theologi og prædikede endog med stort Bifald,
men efter Tilskyndelse af Ole Rømer lagde han sig
efter Medicin og Anatomi, blev Prosektor hos Casp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
