- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
447

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beholdt Indtægterne af de ham tillagte Kannikedømmer,
og for den Sum, Kongen skjænkede ham til Tak for
Tilegnelsen af »Res Danicæ«, kjøbte han sig en Gaard
i Kjøbenhavn paa Hjørnet af Studiestræde, ligeoverfor
Frue Kirke. Han døde 1582.

Vi komme nu til den Mand, der staaer i Midtpunktet
af sin Tidsalders historiske Forfatterskab og
danske Litteratur paa lignende Maade, som Christiern
Pedersen staaer i Centret af sin Periode, den Mand,
med hvem den egenlige danske Historieskrivning
først tager sin Begyndelse, og hvis hele litteraire
Liv er gjennemglødet af en levende Kjærlighed til
Fædrelandets nationale Minder og Sprog: Anders
Sørensen Vedel.

ANDERS SØRENSEN blev født den 9. Novbr. 1542 i Vejle,
efter hvilken By han tog sit Tilnavn VEDEL. Hans Fader,
Kjøbmand og Raadmand Søren Sørensen, opdrog sine Børn
strengt; han ønskede, at Anders skulde vælge hans
Næringsvej, men dertil viste han en afgjort Ulyst.
Han kom da i Byens Latinskole og sendtes fjorten Aar
gammel efter Rektorens Tilskyndelse til den større og
bedre Skole i Ribe. Her levede en Slægtning af hans
Moder, Jens Pedersen GRUNDET (se S. 271), som Sognepræst
ved Domkirken, her var HANS TAUSEN Biskop,
Historieskriveren HANS SVANING Kannik og Psalmedigteren
HANS THOMISSØN Rektor ved Skolen. Alle disse ypperlige
Mænds Yndest vandt Anders Vedel, og gamle Grundet, som
tidligere havde været Skolens Rektor, sagde om ham:
»Jeg har havt mange Disciple, men aldrig nogen, som var
mig kjærere eller elskede mig mere end denne.« 1561
blev Vedel Student, samtidig med at Mester Hans
Thomissøn kom til Kjøbenhavn som Sognepræst ved Frue
Kirke. Vedels Hu stod til Historien, for hvilken
Videnskab Grundet havde vakt hans Interesse saa stærkt
og saa tidlig, at han neppe atten Aar gammel havde
udarbejdet et Overskue over Fædrelandets Historie.
Ved Kjøbenhavns Universitet havde dette Studium
imidlertid endnu ingen Lærestol, og det var derfor et
Held for Anders Vedel, at han blev sat istand til at
gjæste udenlandske Universiteter som Hovmester for
Tyge Brahe (S. 359) og senere paa egen Haand. I
Wittenberg tog han Magistergraden og blev efter sin
Hjemkomst »ved gode Venners Forhandling«, særlig ved
Kansleren Johan Friis’ og Rigshovmesteren Peder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free