Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitet, og Professor i Græsk 1592. Hans dygtige
Kundskaber og hans smidige Væsen førte ham ind paa
den diplomatiske Løbebane, og han blev jevnlig
brugt som politisk Sendebud til fremmede Hoffer,
saa jevnlig, at hans Kolleger ved Universitetet
klagede over hans Forsømmelser; men det faldt den
ved Hove yndede Professor let at faae udvirket en
Ordre, i hvilken det paalagdes de andre Professorer
at varetage hans Embede, naar han var forhindret ved
Fraværelse. Paa en Mission til Skotland vandt han
Kong Jacobs Yndest ved sin raske Færd imod Bothwell,
da denne vilde bryde ind i Kongens Værelse; i England
blev den aldrende Dronning Elisabeth ganske indtagen
i hans belevne Væsen, efterat han i en offentlig
Oration havde fremhævet hendes Dyder og Dejlighed;
ogsaa til Polen og til Kongressen i Emden sendtes den
snilde Diplomat. Det var tildels denne udenlandske
Anerkjendelse, særlig, som allerede bemærket,
skotske Lærdes Anbefaling, det skyldtes, at N. Krag
betragtedes som den habileste Mand til Udarbejdelsen
af Danmarkshistorien. Men allerede i Maj 1602 døde
han, efter at han Aaret iforvejen havde nydt endnu
to Udmærkelser: at blive valgt til Universitetets
Rektor, og at faae Udnævnelse som Forstander for
Sorø Akademi, den højeste Embedsære, som kunde times
nogen Uadelig. Af Danmarkskrøniken forelaa da kun
de første sexten til sytten Aar af Christian III.s
Historie, Skjøndt den Frist var udløben, inden hvilken
Krag havde lovet det Hele færdigt. Disse »Annales
Christiani III.« fortsattes indtil Kongens Død af
STEPHANIUS, bleve 1737 udgivne af GRAM og 1776-79
oversatte paa Dansk med Anmærkninger og Tillæg af
SANDVIG.
En af de følgende kongelige Historiografer var
CLAUS CHRISTOFFERSEN LYSKANDER, hvis videnskabelige
Ry har lidt en haard Medfart af Efterverdenen, og - det
maa indrømmes - ikke med Urette; thi den kritikløse
Sammenblanding af fuldstændig uhjemlede Sagn med
historiske Kjendsgjerninger, ofte sammenknyttede ved
Hjælp af egen Tildigtning, naaer sit Højdepunkt hos
ham. Han blev født 1558 i Nørrevram Præstegaard ved
Helsingborg og blev selv Præst i Herfølge paa Sjælland
1587. Han gav sig meget af med historiske Studier,
og da Udarbejdelsen af Danmarks Historie stadig
laa Regeringen paa Sinde, at vi dog ikke skulde
vedblive at staa tilbage heri fremfor andre Folk,
og at fremmede Nationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
