- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
470

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med den oprindelige Forfatters Plan og Behandling -
næsten maa betragtes som Grams Arbejde; forresten
døde ogsaa han fra det, og først LANGEBEK lagde sidste
Haand paa Værket.

En egen Stilling i den historiske Litteratur indtager
et Memoireværk, som først vor Tid har fremdraget og læst
med den Deltagelse og Beundring, der følger det Store i
Livet, om det end ligger fjernt tilbage: »Den fangne
Greffwinne Leonoræ Christinæ Jammers Minde«, udg. 1869
af SOPH. B. SMITH, senere gjentagne Gange oplagt paany.
Disse Leonora Ulfelds mærkelige Optegnelser fra hendes
lange Fængselstid, hvilke ejedes i Manuskript af hendes
Descendent, Grev J. WALDSTEIN WARTEMBERG i Wien, ere
ikke de eneste Levninger af denne højtbegavede og
karakterstærke Kvindes Forfatterskab: flere Digte af
hende have været trykte, et Brudstykke af et Værk om
»Heltinder« forefindes efter hende, og en Selvbiografi
opbevares i Afskrift (paa Fransk) paa det St. kgl. Bibl.
Intet af disse Arbejder kan dog maale sig med
»Jammersmindet«, gjennem hvis kraftige, uforbeholdne
Skildring Billedet af Forfatterinden og hendes Tid
træder lyslevende frem. Hvad dette personlige og
kulturhistoriske Moment angaaer, da har det alt grebet
og vil endnu bestandig gribe Tusinder, saa det er
overflødigt at dvæle ved Skriftets velkjendte Indhold;
med Hensyn til dets litteraire Værd underskrive vi
Udgiverens Ord, der betegner »Jammersmindet« fra
Formens Side som »det 17. Aarhundredes første danske
Prosaværk.« Ogsaa om Leonora Ulfelds poetiske
Begavelse bringer det Vidnesbyrd; her maa det være
nok at minde om de to ligesaa jevne som indholdstunge
Linier, hun i sit Fangenskab indsyede paa sin Ligpude:

Hvormangen Tankespaan og Hjertens Sukkeknude
tilsammen flettet er paa denne Brudepude!

Norges Historie og Beskrivelse sysselsætter adskillige
af Tidsrummets norske Forfattere, blandt hvilke ABSALON
PEDERSEN, stundom kaldet BEYER, fortjener at fremhæves.
Han var født i Bergens Stift omtrent 1528, gik i Skole
i Bergen og sendtes af sin Velynder Biskop Geble Pedersen
til Kjøbenhavns Universitet 1544. I fem Aar var han i
Huset hos Biskop Peder Palladius, blev senere Magister i
Wittenberg og 1553 Lektor i Bergen, hvor han tilbragte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free