- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
475

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Geografiske Skrifter - Aandsvidenskaberne: Encyklopædiske Skrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskreven i hans »Navigatio Septentrionalis, Det er:
Relation Eller Bescriffuelse, om Seiglads oc Reyse,
paa denne Nordvestiske Passagie, som nu kaldes Nova
Dania: Igiennem Fretum Christian at Opsøge«, 1624,
udgiven paany 1883 med Indledning, Noter og Kort af
P. LAURIDSEN.

Et betydeligt Værk, det første af den Art, vi nutildags
indordne under den statistisk-topografiske Litteratur,
men her udvidet ved Optagelse af adskillige paa det
praktiske Liv beregnede Formularer og Anvisninger,
foreligger i Normanden ARENT BERNTSENS »Danmarckis oc
Norgis Frugtbar Herlighed«, udkommet i Kbhvn. 1656. Det
er et meget udførligt, med stor Flid samlet, paa
statistiske Data og nationaløkonomiske Meddelelser rigt
Opus, delt i fire Bøger, af hvilke den første indeholder
de to Landes Topografi, »Indbyggeris Qvaliteter, oc
fornemste Omstænde«; den anden: Beskrivelse af
Jordejendommene, deres Indkomster og Udgifter, samt
»Sædelands-Engbonds-Oldenskoufs-Landgilds- oc Arbeds
Taxier oc Vdregninger«; den tredie: »Jordegodtzis Kiøb
oc Sal, Sødskind- oc Mage-Skifters sambt Marckereebnings
Forhold, med nogle deraf reigsende processers oc
Pantsætnings Omstænde«; den fjerde: Maal og Vægt i hvert
Land, Syssel og Lehn i Danmark, Norge, Holsteen, Island,
Færøerne m. m.

Idet vi her have nærmet os den paa Livets praktiske
Behov beregnede Litteratur, kan her passende afsees en
lille Plads til Omtalen af Tidens encyklopædiske
Skrifter, som i kort Begreb og i populair Form
sammenfatte Indholdet af dens Viden paa de forskjellige
Omraader paa lignende Vis, som den moderne Tid gjør det
ved Hjælp af sine Konversations-Lexika. Som Exempel paa
saadanne Bøger fremdrage vi JØRGEN RHODIUS’ danske
Bearbejdelse af den berømte Skolemand AMOS COMENIUS’
»Orbis pictus« (Verden i Billeder), som, bestemt til
Skolebrug, i tre Sprog (Dansk, Tydsk, Latin) og med
oplysende Gloser forklarer alle forekommende
Fænomener i den fysiske som i den aandelige Verden,
begyndende med Gud og Englene, de fire Elementer og
de i dem levende Væsner, gaaer videre gjennem alle
menneskelige Indretninger og Haandteringer for
at ende med de abstrakte Begreber, Alt yderligere
oplyst med Billeder. Et af disse hidsætte vi her med
den dertil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free