Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Oldgranskningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kgl. Bibl, og blev desuden sendt til Island efter
flere Haandskrifter; han overvintrede paa Skalholt
hos Brynjulf Svendsen, der skaffede ham flere
Pergaments-Codices, og antages her at have skrevet
Størstedelen af sin »Series regum Daniæ» (»Den danske
Kongerække«), som først udkom 1702. Hans Studier
førte ham til den saakaldte »islandske Hypothes«,
ifølge hvilken ikke Dan, men Skjold aabner Rækken af
de danske Regenter, en ny Lærebygning, som gjorde
megen Opsigt i den lærde Verden. Fra 1664 til 1667
var Torfæus Stiftamtsforvalter i Stavanger Stift og
blev her ved Giftermaal Ejer af Gaarden Stangeland,
hvor han boede til sin Død. I sidstnævnte Aar blev han
antiquarius regius og fuldendte sin Oversættelse af
den islandske Lovbog Graagaas, men afskedigedes atter
ved Frederik III.s Død og var nu uden Embede i tolv
Aar paa Grund af en Begivenhed, som greb forstyrrende
ind i hans Liv, og som N.M. PETERSEN fortæller saaledes:
»Torfæus rejste 1671 til Island angaaende en Arvesag,
strandede paa Tilbagevejen ved Skagen og maatte ved
Overfarten fra Aarhus til Kallundborg (der vel var
ligesaa farlig som fra Kallundborg til Aars) formedelst
stærk Storm med sit Følgeskab, efterat de havde tilbragt
et Par Dage uden Spise og Drikke, søge til en Havn paa
Samsø. Der var flere Islændere med dem, og en af dem
gjorde allehaande Optøjer om Natten, kom ind i Kammeret,
hvor Torfæus selvanden laa, og skreg, at han nu kunde
myrde dem, hvis han vilde. For at faae Fred flygtede
Torfæus ind i et andet Kammer, men nu kom Manden i Huset
(som det synes), brød Kammerdøren op og løb ind paa
Torfæus, der med Skrækken i Livet greb til sin Kaarde,
som han havde lagt hos sig ved Sengen, og saarede Manden
dødeligt. Han blev strax fængslet og ved Underretsdommen
dømt fra Livet, men Overretten i Viborg, der tillige
bemærkede, at den Dræbte havde været et sælsomt Menneske,
med Djævlekunster og andet Ondt »behaftet«, fandt, at
Dommen ikke kunde exekveres, førend den havde været
forelagt Kongen. Kongen forlangte Højesterets Betænkning,
men forbeholdt sig selv Dommen. Højesteret fandt, at
Gjerningen ikke havde været Nødværge, men da Drabsmanden
ikke havde havt animum occidendi (til Hensigt at dræbe),
meget mere søgt Fred, var det for haardt at straffe ham
paa Livet; den mente, at han burde staa aabenbar Skrifte
og betale 100 Daler til Helliggejstes Kirke. Kongen
stadfæstede det. Torfæus maatte da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
