Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Oldgranskningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at henvende sig til Kongen om nogen Befordring til
Fremme for videnskabelige Arbejder.« Efter henved
en halv Snes Aars Forløb indgav han dog Ansøgning om
Bestalling som Historiograf for Norge og fik den ogsaa
tilligemed Rang som professor ordinarius. Han fik Lov
til at tage de kjøbenhavnske Bibliothekers islandske
Manuskripter hjem med sig og arbejdede nu flittigt,
om end langsomt paa sit Hovedværk »Historia rerum
Norvegicarum« (»Norges Historie«), som han 1704 viste
Kongen i Haandskrift, da denne var hans Gjæst, og som
udkom 1711 i fire Foliobind (2246 Sider) - en Krønike,
hvis Udførlighed for en ikke ringe Del skriver sig fra
den Betydning, Forfatteren tillægger mange Bagateller,
og fra den ukritiske Lettroenhed, hvormed han optager
Fabler og Overtro som historisk hjemlede Kjendsgjerninger.
Herom bemærker HOLBERG træffende i sin 171. Epistel:
»Jeg haver mærket hos vore nordiske Historieskrivere, at
de indrykke udi almindelige Historier Alt, hvad som falder
dem i Hænder, og at det er dem nok, at det er et gammelt
Manuscript; saa at de ingen Mønstring gjøre ved at
examinere, hvad som er af Betydelse, og hvad som er Ingen
magtpaaliggende at vide. De gamle Norske eller Islændere
have overgaaet alle Nationer i at skrive og antegne Alting
uden Forskjel. Man kan ligne dem ved visse Folk udi vore
Tider, der antegner udi deres Almanaker, hvad de hver Dag
have bestilt, hvilke Visiter de have gjort, hvad de have
spiset, hvad de have tabt eller vundet i Spil og andet
Deslige. Det er dog troligt, at de gamle Norske eller
Islændere have antegnet de fleste Ting ikke udi den
Henseende, at de skulde komme for Lyset, og at de maaske
derfor havde slaaet Streg over mange af deres Manuscripter,
hvis de kunde have indbildet sig, at de skulde være blevne
indrykkede udi almindelige Rigshistorier.« »Men med alt
dette - tilføjer Holberg lidt længere henne i Epistlen -
holder jeg Torfæi store Krønik for en af de anseligste og
prægtigste Historier, som nogentid er kommen for Lyset,
og at det med al Rette fortjener at hedde et 30 Aars Værk
og ansees som et Arbejde, der udfordrer mere end een Mands
Kræfter. Hvis noget Skrift er Original, saa er dette: thi
det er grundet paa utallige Manuscripter, som ere
forfattede saavel udi solut Stil som paa Vers af
Skribentere, som mestendels have været øjensynlige Vidner
til det, som de have antegnet. Og saasom Alt er skrevet
paa det gamle nordiske Sprog, som nuomstunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
