Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Oldgranskningen - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen uden Islændere forstaaer, saa kan man sige, at
Ingen uden Torfæus i begge Riger kunde forfærdige
saadant Skrift. En stor Lykke for Publico var, at Autor
naaede en saa høj Alder, thi ellers havde det ikke
kunnet blive fuldført, helst saasom det er forfattet
udi zirlig Latin, hvilket borttager megen Tid.«
Foruden Norgeshistorien og den danske Kongerække
har Torfæus skrevet en Færøernes og en Ørkenøernes
Historie, Afhandlinger om det gamle Vinland og
Grønland og en Skildring af Rolf Krakes Bedrifter -
latinske Værker, som udkom i Tidsrummet 1695-1707. I
Slutningen af Aaret 1705 blev han syg og rejste det
følgende Aar til Kjøbenhavn; han fik vel sin Helbred
igjen, men Hukommelsen var borte, saa at han fra nu af
var uskikket til alt videnskabeligt Arbejde. Han døde
den 31. Januar 1719. Hans Levnetshistorie er skreven
af JOHN ERICHSEN i »Minerva« 1786-88 og udkommen i
Separataftryk sidstnævnte Aar.
Skjøndt det latinske Sprog behersker det lærde Tidsrums
Videnskabelighed og endog for en Del dets Digtning,
fattes der dog ikke Tegn paa, at det tilsidesatte
Modersmaal begynder at gjøre sin Ret gjældende,
ja det faaer endog paa officielt Sted saa varm en
Talsmand som RASMUS BARTHOLIN, der 1657 holdt en
Universitetstale - naturligvis paa Latin - om Studiet
af det danske Sprog, i hvilken han kraftig hævdede
Modersmaalets Betydning for Folkets Opdragelse og Liv
og drog tilfelts mod den falske Forkjærlighed for det
Fremmede: Modersmaalet have vi faaet af Naturen og
suget ind med Modermælken; vi erhverve det hverken ved
Studering eller Kunst eller Møje og Nattevaagen, men
det er givet Enhver; vi besidde det som en Velgjerning
af Naturen og lære os det til som i Leg. Uden
Fædrenesproget kan Ingen frembringe Noget hverken til
Gavn eller Glæde, uden det kunne vi hverken lære selv,
hvad vi ikke vide, eller lære Andre, hvad vi vide. Vi
ere slupne ud af Romernes Trældomsaag, vi ere blevne
fri for Pavernes herskesyge Magt, der har øvet sit
Tyranni over os, ogsaa hvad Sproget angaaer - hvorfor
skulle vi da med en saadan Ængstelighed holde fast ved
deres eller Andres Sprog? Men lader os endda holde dem
fast, naar vi kun ikke forsømme vort eget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
