- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
486

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Væv. I enkelte Punkter opstiller allerede Pontoppidan
Fordringer, som først vor nyeste Retskrivning har
fyldestgjort, og endda kun tildels: han udskiller
flere af de saakaldte Tvelyde og skriver Skov istf.
Skoug, Maj, ej, nej; han vil have Ordene delt efter
Stammen, altsaa Mand-en, ung-e, haard-ere, stund-um
o. s. v., og han forkaster store Bogstaver i
Navneordenes Begyndelse.

Som »den danske Sprogforsknings Fader« betragtes
Peder PEDERSEN Syv eller Siuff, paa Latin Petrus Petri
Septimius el. Syvius, født den 22. Februar 1631 i
Syv Sogn i Ramsø Herred ved Roskilde, formodenlig
af velstaaende Bondeslægt. Han gik i Roskilde Skole
og blev toogtyve Aar gammel Student sammen med sin
aandsbeslægtede Ven i Livet, Danevirke-Visens senere
Forfatter Laurids Kok. Efter at han i nogen Tid havde
været Femte-Lektie-Hører ved Kjøbenhavns Skole, blev
Syv 1658 Rektor i Næstved, hvis lille Skole han i de
Aar, han styrede den, synes at have bragt betydelig
frem, at dømme efter det stigende Antal Studenter,
han dimitterede. Han befandt sig overhovedet vel ved
dette fredelige Provinsliv, og hertil bidrog sikkert
ikke lidet, at den gamle lærde Anne Gjøe (S. 435)
boede i By med ham og stillede sit Bibliothek - det,
der senere tilfaldt Karen Brahe - til hans Raadighed.
Ikkedestomindre lod han sig 1663 kalde til Præst i
Hellested i Stevns Herred, og denne lille Landsby er
kommen i Ry som Peder Syvs Opholdssted Resten af hans
Liv, indtil han hensov som en mere end syvtiaarig
Gubbe den 18. Februar 1702; han menes at ligge
begraven i en Hvælving under Koret i Hellested
Kirke. Paa Grund af sine litteraire Fortjenester, som
vi strax skulle betragte nærmere, var der - dog efter
hans egen Ansøgning derom - bleven tildelt ham den
enestaaende Udnævnelse til »Philologus regius lingvæ
Danicæ«. (kgl. Sprogforsker i Dansk), hvorved der
gaves ham Rang og Privilegier med Provster og samtidig
den saameget attraaede Fritagelse for Provsteembedets
og nogle andre præstelige Forretninger, som hans
Studier ikke godt levnede ham Tid til at udføre;
ligeledes tilfaldt der ham, ialtfald for nogle Aar, en
Pension af 100 Rdl., som han forøvrigt neppe har havt
stor Trang til, da de til os komne Efterretninger om
hans Indbo, hans kostbare Bibliothek og hans rundelige
Udstyr til en af hans Døtre tyde paa, at Præsten i
Hellested har levet under gode Kaar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free