Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planen til den færdig 1697. I Trykken udkom der kun
et Par Prøvesider, men det kolossale Manuskript, en
Mængde tykke Foliobind, som nu opbevares paa det St.
kgl. Bibl., blev det egenlige Grundlag for
Videnskabernes Selskabs danske Ordbog.
Den videnskabelige Behandling af Modersmaalet og
Bestræbelserne for at forædle det ved Udrensningen af
dets fremmede Bestanddele ere et Udslag af en
almindelig Strømning indenfor Renaissancetidens lærde
Verden henimod Periodens Slutning. Idet nemlig
Digtekunsten væsenlig betragtes som en Frugt af Lærdom
og klassiske Studier, bliver det, hvor det latinske
Sprog afløses af Modersmaalet, nødvendigt at underkaste
dette en Prøvelse med Hensyn til dets Brugelighed i
poetiske Øjemed, at anlægge den antike Prosodis Regler
paa det og at gjennemarbejde det saaledes, at det kan
fyldestgjøre disse Reglers Fordringer; hertil hører
ogsaa Tilstræbeisen af en vis Renhed, svarende til de
klassiske Digteres Forfølgelse af Barbarismerne.
Bestræbelsen sattes i Værk paa en for den lærde Tid
ejendommelig Vis: ved Oprettelsen af videnskabelige
Foreninger til Øjemedets Fremme. Det florentinske
»Accademia della crusca« blev Forbilledet; det
antydede ved sit Navn: »Klid-Akademiet«, at dets
Opgave var rettet paa at rense det italienske Sprogs
rene Mel fra urene Tilsætninger, og i hele sin
Udstyrelse fastholdt det denne sælsomme Symbolik:
Medlemmerne fik Kjendingsnavne fra Møllerhaandværket,
i Møderne sad de paa Stole, der vare dannede som
Melkurve, omkring et Bord i Form af et Dejgtrug.
Institutionen fandt Efterligning i Tydskland, hvor
Fyrst LUDVIG af Anhalt-Köthen og hans tre Neveuer
1617 stiftede »det frugtbringende Selskab«, ogsaa
kaldet »Palmeordenen«, fordi Kokospalmen blev
Selskabets Symbol med Indskriften »Alt til Nytte«.
Dets Hovedformaal var, »saavidt muligt og gjørligt
at opretholde det højtydske Sprog i dets rette
Væsen og Stand, uden Indblanding af fremmede
udenlandske Ord, og at beflitte sig saavel paa den
bedste Udtale som paa den reneste Skrivemaade i Prosa
og Rimdigtning«. Selskabets Medlemmer fik, ligesom
Italienerne, særlige Kjendingsnavne (»den Ulastelige«,
»den Nærende«, »den Vellugtende« o. s. v.) og bar som
Foreningsemblem i et grønt Baand en Guldmønt med
Selskabets Navn, Symbol og Valgsprog paa den ene,
det paagjældende Medlems Navn, Symbol og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
