Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iøjnefaldende paa Grund af det sproglige Slægtskab og
Fortroligheden med vort sydlige Nabolands Tungemaal.
Med Hensyn til den almindelige Betragtning af Poesiens
Natur og Væsen skuede man ikke dybere i Danmark end i
Tydskland; hvad Peder Syv (S. 494) siger om Digtekunsten,
støtter sig aabenbart til det ovenfor anførte Citat af
M. Opitz. Endelig fik ogsaa dennes metriske Reform
saavelsom den akademiske Sammenslutning til Sprogets og
Poesiens Bedste en varm Talsmand i den udmærkede
Skolemand HANS MIKKELSEN RAVN.
Det ældste prosodiske Værk i vor Litteratur er et
Haandskrift af den fynske Præst PEDER JENSEN ROSKILDE,
fuldendt 1627; hans metriske Begreber ere væsenlig de
rette og hans Exempler oplysende, trods det mangelfulde
Sprog, der jevnlig maa tage sin Tilflugt til
Abbreviationer som »Himl’ og Jorden«, »Du bødst os all’
endrægtligen«, »man sig’r om hind’ al Ære og Tugt«
o. s. v. Forfatteren har taget Luthers »Cithara« til
Mønster og kjender neppe Opitz, men selv fik han, og
ikke helt med Urette, Navn af »den danske Opitz«.
Hans Efterfølger i den nye Videnskab BERTEL KNUDSEN
(S. 487) er, skjøndt han skriver saalænge efter den
tydske Metriks Fremkomst som Aar 1641, saa uberørt af
dens Lærdomme, at han tumler med det danske Sprogs
Sætningsdele, som var det latinske Vers, de skulde
danne, og seer fuldstændig bort fra Ordenes naturlige
Betoning for at faae dem indpassede i det klassiske
Metrum; han skriver derfor Disticha som følgende:
Gud mange | Aar Dig | giv, lad | faae med | Salighed | Alt Du
nu kan | i no | gen | dine be | gjære Da | ge.
HANS MIKKELSEN RAVN (Johannes Michaelius Corvinus) blev
født omtr. 1610 paa Gaarden Fævejle ved Kolindsund. Af
hvilke Grunde han kom i den saa fjerntliggende Slagelse
Skole, veed man ikke, men at dette har havt sin Betydning
for den Vej, hans Udvikling tog, er sandsynligt, eftersom
Slagelse Skole var særlig bekjendt for den Omhu, man der
viste Musikundervisningen, saa at de Slagelse Degne vare
søgte Sangere, og end højere steg deres Ry, da Ravn senere
blev Skolens Rektor og styrede den med udmærket Dygtighed
i tolv Aar, efterat han havde tilbragt fem til sex
Forberedelsesaar som Hører ved den da ligeledes højt ansete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
