Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfælde en Pøetiske Vena eller god Art og
Skikkelighed til Poéteri; Disciplina eller
Kunstøvelse, ved hvilken forstaaes enten skriftlig
eller mundtlig Undervisning af dem, som samme Ting
ret forstaaer, som er i dette Tilfælde Prosodia
eller Rimkunsten, som her i stykkevis læres, thi
omendskjøndt Nogle havde til Skalderkunsten maadelig
Naturens Skikkelighed, saa havde Alting dog ikke den
rette Art, medmindre at Kunstlærdommen var derhos,
som det Naturlige ret styre kunde; endelig Exercitium
eller Øvelse, idet at rnan ofte i Fim saaledes sig
øver, at Naturen og Kunsten kunde blive desmere
styrkede og confirmerede, thi ligesom en god Jord den
bær ingen god Frugt, med mindre den bliver ret dyrket:
saa og Menneskens Sinds og Sjælens Gaver de vanslægte,
uden de daglig ved Øvelse drives og forfriskes, ihvor
herlige de og i sig selv være kunde. - Afklædes disse
Forskrifter deres Else Skolemesters-Pedanteri i
Udtrykket, ere de jo baade sunde og gyldige, og den
Litteraturperiode er paa Vildspor, der ensidig lægger
Vægten paa en enkelt af dem og seer bort fra de andre.
Modersmaalet har en varm Forsvarer i Søren Povelsen.
Han fører selvfølgelig dets Udspring tilbage omtrent
til Paradis, hævder dets Fortræffelighed som Udtryk
for Tanken, dets Bekvemhed fremfor mange andre Sprog
til poetisk Brug, og ivrer for dets Renhed: »Hvo sit
eget Modersmaal ikke højt agter, han burde med raadne
Æg af hans Fædreland at udjages og aldrig burde saa
værdig at agtes, at han en Dansk skulde kaldes«.
De mangfoldige Enkeltbestemmelser for den poetiske
Komposition maa vi, som sagt, forbigaa med den
almindelige Bemærkning, at denne danske Prosodi, som
hvilende paa de nye Principer, for de vigtigstes
Vedkommende rammer det Rette, saavidt Tiden var naaet
frem til Forstaaelsen af de herhenhørende vanskelige
Problemer. Som metriske Kuriosa, betegnende for den
Leg med Formen, der endnu fortrinsvis maatte bøde
paa den digteriske Inspirations Magerhed, skal her
anføres et Par af Prosodiens Skemata. Der nævnes
saaledes blandt »Polyrhythmi« nogle, som »kunde kaldes
Echo eller Gjenlyd, Gjenskrep, Modlyd«, og paa hvilke
der gives følgende Exempel:
Vi havde det vel tænkt, forgangen Aar vi vilde
vor Fiende modstaa, det var for silde
(Echo) Ilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
