Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle af »Vandrebogens« gudelige Sange skulle anføres
som Prøver paa Sthens Digtning. I »Visen om Verdens
Svig og falske Venner« synger han:
Jeg gik mig ud i Rosens Lund,
jeg agted de Dyr at bede,
men der mødte mig i samme Stund
den, jeg efter monne lede.
Saa kan der meget hænde
fra Morgen inden Aften monne komme,
thi er det bedre at vende
end føre den Gjerning til Ende,
der mere kan skade end fromme.
Om Nogen sig kunde skikke saa,
at han hver Mand kunde tjene,
dog hver Mands Gunst skal han ej faae,
det tør han aldrig mene:
thi den, som Du gjør bedst imod,
han skal Dig snarest skjænde,
thi hvo er nu hinanden god,
den Ene den Anden træder under Fod,
være sig enten Frynt (Ven) eller Fjende.
Akelej er vel en smukker Urt,
hun haver dog ingen Lugt,
saa er der Mangen, der veed vel purt
sine Ord at farve smukt
og lover Dig Godt med Tungen
og mener der intet af,
det er Altsammen af Lungen,
han sætter Dig paa en Gunge,
saadan er al Verdens Venskab.
Nu vil jeg tage mig fore
og fatte et andet Sind,
for Ingen mig aabenbare,
paa Gudsfrygt lægge Vind;
naar Venner de os undfalde,
saa staaer Gud altid bi,
om vi hannem trolig paakalde.
Hans Navn være æret for alle,
han er vor Skytsherre fri!
I »En arm Synders Klagemaal« viser Omkvædets
Benyttelse direkte tilbage til Folkevisen:
Jeg stod mig op en Morgenstund,
jeg klaged min Sorg saa mangelund:
Sorgen var i min Hu for Synder mine:
Der stod en Engel og lydde derpaa:
Du arme Synder, hvi klager Du Dig saa?
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Englen henviser den Sorgbetyngede til Christi Hjælp,
og nu skifter Omkvædet:
Hav Tak, hav Tak for saadan god Trøst,
nu er mit Hjerte af Sorgen løst,
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Jeg troer hannem vel for alle Mand,
han er den enest, mig hjælpe kan,
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Den, denne Vise haver digtet vel,
Gud hannem bevare til Liv og Sjæl,
Glæden vær i hans Hu ved Christ alene!
Det dobbelte Omkvæd forekommer i en anden af Sthens
Klage- og Trøstesange:
Hvem skal jeg klage mit sorrigfuld Mod?
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Jeg klager for Gud, han kan bedst raade Bod,
thi at Sorrigen hun tvinger Saamange.
Mig rinde saamange Tanker ihu,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Hvad fordum Tid er skeet, det mindes jeg nu,
thi at Sorrigen hun tvinger Saamange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
