Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montpensier og Frøken de Scudérys Salon. Den
indflydelsesrigeste var den Første, hvor man
skarede sig om den smukke og aandfulde Marquise
Cathérine de Vivonne; men selv den derfra
paavirkede Litteratur har ikke Spor af Interesse
for Efterverdenen. Ejendommeligt for alle disse
Dame-Koterier var et vist sødligt, platoniserende
Galanteri og en afgjort Sky for al Naturlighed i
Følelse som i Sprog. »En ganske egen Talebrug opfandt
dette Selskab for sine Sammenkomster, et Sprog, fra
hvilket alt Jevnt og Sundtmenneskeligt var strengt
banlyst. Først og fremmest tillagdes der de efter
omhyggelig Prøvelse i de Udvalgtes Kreds Indladte
kunstige Navne, til hvilke især Græsken maatte holde
for - ganske vist et løjerligt Græsk, naar vi skulle
dømme efter selve Hôtel Rambouillets ædle Værtinde,
der som Précieuse bar Navnet »Arthenice«; det klang
ialtfald saa nogenlunde græsk, og det var Selskabet
nok; Mademoiselle de Scudéry hed Sappho. Om
Forskruetheden i disse litteraire Blaastrømpebureauer
vidne de Omskrivninger, de brugte istedetfor de
alleralmindeligste Ord: en Lakai hed »un nécessaire«,
et Spejl »conseiller des grâces«, Øjnene »miroirs de
l’âme«, Maanen »flambeau de la nuit«, Ørene »les portes
de l’entendement«, Næsen »écluses du cerveau«, et Glas
Vand »un bain intérieur«, graa Haar kaldtes ikke saa
ilde »quittances d’amour«. Istedetfor »Værs’god at tage
Plads« sagde man: »Contentez l’envie qu’a ce fauteuil de
vous embrasser« og lignende Kaudervælsk. - Naragtigst
gik det til i Frøken de Scudérys Hôtel. Medens der i
Hôtel Rambouillet mere herskede en munter Samtaletone,
en koket Spøgen med aandelig Begavelse, antog Snerperiet
hos Mademoiselle de Scudéry de alvorsfuldeste Former.
Man førte endog nøjagtig Protokol over det værdiløse
Vaaseri, raadslog om de trivielleste Spørgsmaal med en
Vigtighed, som om Samfundets Frelse afhang deraf, og
skabede sig, som om man var Midtpunktet for al
Litteratur. I visse Maader minder denne Naragtighed om
de provençalske »Kjærlighedshoffer«; ogsaa hos Frøken
de Scudéry drøftede man alvorligt saadanne vigtige
Spørgsmaal som: hvo er mest forelsket, den Skinsyge
eller den Ubekymrede? - eller: hvilken Kjærlighed er
stærkest, den hemmelige eller den aabenbare? Men med
alt dette undgik man omhyggeligt det plebejiske Ord
»Kjærlighed« og kaldte smægtende denne skjæbnesvangre
Hjertetrang »Le Tendre«. I Frøken de Scudérys uhyre lange
og ligesaa kjedelige Roman »Clélie« bliver der endog
34*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
