Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leveret et detailleret Kort over »le Pays du Tendre«.
Tre Byer i dette mærkværdige Land føre Navnet »Tendre«,
men skjelnes fra hinanden ved de Floder, de ligge ved:
»Tendre-sur-Inclination«, »Tendre-sur-Estime« og
»Tendre-sur-Reconnaissance«. Rejsen fra den ene By til
den anden er forbunden med mangehaande Farer: viger man af
fra den rette Vej, saa støder man paa »Fjendskabshavet«
eller paa »Ligegyldighedssøen«, og lignende Taabeligheder.
(ED. ENGEL: »Gesch. d. fr. Litt.« 1883).
I denne det litteraire kvindelige Snerperis Dunstkreds
er Adelsmanden HONORÉ D’URFÉS Hyrderoman »L’Astrée«
udklækket, og her hørte den ret egenlig hjemme, hvorvel
den fik Borgerret som Yndlingslæsning i mange andre
Samfund. Den er opstaaet som Efterligning af
Renaissancens italienske og spanske Hyrdedigtning,
særlig af Montemayors »Diana«, men den overgik i Ry
alle sine Forgængere. »Det er let fatteligt,« siger
G. RODE i sin Doktordisputats: »Renaissancens tidligste
Eftervirkning paa dansk poetisk Litteratur«, 1866, »at
denne Bog, den første Roman i ny Stil af en overlegen
Aand, maatte vække en ganske overordenlig Opsigt i sit
Hjemland; for dem, der hang fast i Tidens slappede
Sæder, blev jo endogsaa selve Svaghederne en Hoveddyd,
og iøvrigt var det ingenlunde alene Nysgjerrigheden,
der pirredes ved den Lethed, hvormed man kunde
gjennemskue Sløret over virkelige Begivenheder eller,
hvad der er fuldkomment saa morsomt, ved Hjælp af
beslægtet Stof i sine egne Erindringer gjætte galt og
derved faae Sligt sat i fornyet Omløb; ikke alene kom
første Del i Aaret 1609 i rette Tid til at udfylde
Henrik IV.s søvnløse Nætter og over kjære Minder lade
ham forglemme Smerterne af den Podagra, som maaske
neppe var uden et vist fortroligt Sammenhæng med
enkelte af de skildrede Begivenheder; men Bogen, der
laa i Statsmandens Salon, i den Lærdes Stue, i
Munkens Celle, læstes gjennem det 17. og ind i det
18. Aarh. med Beundring af de aandfuldeste Mænd som
Huet, Boileau, la Fontaine, Fontenelle, Segrais; ja
Lingendes, Biskop af Mâcon, erklærede endog, at de
tre Bøger, han elskede mest, var Bibelen, Erasmus og
Astrea. Halvægte og falske Fortsættelser udkom i
Forfatterens levende Live - mod hans Villie - og
efter hans Død, og til selve Scenen for Romanens
Begivenheder valfartede man som til hellige Steder.
- Ogsaa i Tydskland vakte dette Værk en overordenlig
Opsigt; i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
