Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endnu mange andre Poesier fandt en let, med
Verskunsten fortrolig Oversætter i Søren Terkelsen,
fremfor alle den da vidtberømte hollandske Moralist
Catz’s Skrifter. Som original Forfatter kjende vi
ham kun af eet Digt: »Dend goede oprictige Dafniszes
Natte-Klage« 1656. Det er underligt at se, hvorledes i
dette for vor Smag langtrukne Digt vor Folkekarakters
stille Længsler og vor Poesis jevne Naturglæde kæmper
for et finde et Udtryk - hvor ufuldkomment det end er
i den snart halvtrediehundrede Aar gamle Sprogform,
vil et lydhørt og sympathetisk Øre dog fornemme en
frembrydende Klang af egen dansk Lyrik i Linier som
dis,se:
Udi Stæder findes Folkets Kunst,
men i Marken kjendes Herrens Gunst,
Fjederdyrene, der lystelig
paa de grønne Grene fryde sig
og med deres Stemme sød og ren
prise deres Skaber hver og en,
de, der skjænke Bonden hver en Dag
bag hans Ploug en Vise med Behag,
som med deres liflig-søde Sang
letter Vandringsmanden tidt hans Gang,
vederkvæger Elskeren i Nød,
der i Marken ønsker tidt sin Død.
Siig mig, hvad er Luth og en Fiol,
hvad er alt det galne Skrald og Skraal,
som i Stæderne gjør megen Klang,
vel at lig’ og ligne ved den Sang,
ved den søde Stemm’ og liflig Pral
af vor lille brune Nattergal?
»Af vor lille brune Nattergal« - en saadan
Sprogvending bryder velgjørende sandt og jevnt
igjennem det Svulstige i Tidens Udtryksmaade og
bringer os paa eengang den gamle Digter nær, saa vi
fornemme Fællesskabet ikke blot i Følelse, men ogsaa
i Følelsens Udtryk.
Adskillige Satiredigtere har Tidsalderen at opvise. En
enkelt af dem er saa øjensynlig Forgænger for den
holbergske Satire - og nævnt med Anerkjendelse af
Holberg selv - at han bør omtales her, hvorvel han
egenlig tilhører en anden Litteratur end den danske.
HANS WILLUMSEN LAUREMBERG (1590-1658) fødtes i
Rostock, berejste i flere Aar Holland, England,
Frankrig og Italien, blev Professor i latinsk
Poesi ved sin Fødebys Universitet og kaldtes 1623
paa Foranledning af Holger Rosenkrantz til det
adelige Akademi i Sorø som Professor i Geografi
og Mathematik. Her virkede han i femogtredive,
formedelst Næringssorg og Sygdom tildels meget trange
Aar og føjede til sit Ry som polyhistorisk Lærd ogsaa
Anseelsen som Digter i en populair Genre, der fandt
mange Beundrere, skjøndt Sproget var et fremmed,
om end nærbeslægtet,
Satiren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
