Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig det plattydske. Han staaer i sin Digtning,
som hans Biograf (LUDVIG DAAE: »Om Humanisten og
Satirikeren Johan Lauremberg«, Christiania 1889)
siger, med den ene Fod i sit Fødeland og med den
anden i Danmark. »Han skriver Plattydsk og regner
sig stedse selv til den tydske Nation. Men man seer
dog, at han var bleven gammel i Danmark, og at han
uvilkaarlig føler sig som en halv dansk Mand. Ikke
alene forekomme hyppig danske Ord og Talemaader,
men idelig ogsaa danske Lokaliteter, Personnavne
og Forhold, saasom Kjøbenhavn, Vartov, Bremerholm,
Tremarksbøder, Holger Danske, Byfoged, Stadsmø, Karen
Amme, Lille Maren, Mester Lars o. s. v. Overhovedet
var de Samfundstilstande, der forudsættes som
Skildringernes Baggrund, jevnlig netop de, der vare
de raadende i Danmark under Christian IV.«.
Disse Bemærkninger gjælde navnlig om Laurembergs
Hovedværk, de 1652 udkomne »Veer Schertzgedichte«,
der kort efter udgaves i en fortræffelig dansk
Oversættelse fra ubekjendt Haand (»Fire Skjemtedigte«,
udg. paany 1889 af JUL. PALUDAN). Satirernes Emne
tages fra Tidens Forvendthed og Latterlighed:
de absurde Moders Herredømme, Efterligningen af
fremmede Sæder og Sprog, de overdrevne Fordringer til
Luxus og Vellevnet, Rigmænds Foragt for god aandelig
Gjerning o. l. Satirikeren er paa eengang skarp og
varmtfølende, hvas i sine Angreb paa det Slette og
ildfuld i sit Forsvar for det Gode. Han er, især
maalt med Tidens Alen, en betydelig Digter; baade i
hans Levetid og længe efter fandt hans Skjemtedigte
paaskjønnende Læsere, og hans Indflydelse paa Holbergs
Skrifter af samme Art er umiskjendelig.
En kvik Satiriker og i det Hele taget en ret mærkelig
Mand er præsten JACOB WORM. Han blev født 1642 i Helsinge
i sin Fader, Præsten Peder Worms andet Ægteskab med Anna
Heichens; efter dennes Død ægtede Enkemanden Cecilie
Blankenborg, som overlevede ham og senere blev gift med
hans Kapellan Thomas Kingo, der saaledes blev Stivfader til
Jacob Worm, af hvilket Forhold han fik mange Bryderier.
Jacob Worm var allerede som Barn et skarpt Hoved med
fremtrædende Evne til at se de svage Sider hos Andre
og gjøre sig lystig over dem. Fra Slagelse Skole blev
han enogtyve Aar gammel dimitteret til Universitetet,
tog theologisk Attestats med stor Berømmelse, derefter
Magistergraden og forbausede ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
