Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muntert til, En og Anden drak vel noget over Tørsten,
og den strengeste Sømmeligheds Regler bevaredes
undertiden ikke saa nøje; men Sligt tilhørte Tiden,
og under en haard Himmelegn maatte Folk ligesom have
enkelte Glædesdage, hvor den daglige Møje og Besvær
glemtes i muntert Gildeslag. Ved Andendagsgildet,
da Lystigheden var paa det Højeste, tog ogsaa Bispen
Del i en Jægerdans, i hvilken en »Hoben Personer
af begge Kjøn posterede sig paa Gulvet i to Rader
lige imod hinanden, i den ene Rad Mands-, i den anden
Kvindepersoner, da der dansede først et Par, slippende
først og tagende siden fat paa hinanden igjen,
og derefter de Andre Touren igjennem«. Det synes at
have været Skik i denne Dans, at naar de to Personer,
der udgjorde et Par og som under Dansen skiltes ad,
atter fik fat paa hinanden, skulde de kysse hinanden,
en Skik, som Arrebo maaske ogsaa har fulgt, idet han
»godt Folk til Villie var lystig i Leg og Samkvem,
dansede med de Andre og vel undertiden sang med«
(hans egne Ord). Under den muntre Samtale, som til
samme Tid faldt mellem Gjæsterne, synes Bispen paa en
eller anden Maade ved en spøgefuld Vittighed at have
foraarsaget, at Peder Lauridsen kom til »at holde
Lyset«, som denne selv kaldte det, Noget som Arrebo
ikke videre tænkte paa, men som Byfogden gjemte
dybt i sin Sjæl. - Paa Grund af Gjæsternes Mængde
laa en stor Del af dem paa en stor Sal oppe i Huset,
Sengene vare stillede paa Rad, og der laa, saaledes
som det vel endnu kan være Tilfældet i Norge og ofte
er det blandt Almuen i Danmark, baade Mænd og Kvinder
i det samme Værelse, uden at Velanstændigheden derved
i nogen Maade krænkedes. Bispen laa i den øverste
Seng. Den tredie Dags Morgen, da det alt var højlys
Dag, stod han op, klædte sig i sine Underklæder og
gik, medens mange Mennesker færdedes frem og tilbage
i Stuen, hen til den nederste Seng, hvori to Kvinder,
Barbara Søren Rasmussens, med hvem han havde danset
Dagen iforvejen, og Mette Peder Iversens laa. Medens
han talte med dem, satte han sig paa Sengekanten; i
det Samme kom Peder Lauridsen ind ad Døren, smilede
ved den behagelige Udsigt til nu at komme Bispen
tillivs, pegede med Fingeren og sagde: »Hvem skal
holde Lyset idag?« Hertil svarede Arrebo: »Vorherres
Lys er alt optændt, der er Intet at holde Lys for.«
Strax efter gik Peder Lauridsen ud af Stuen, og da
han kom ind i det Værelse, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
