- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
548

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg fik min Vandrestav i Haand,
da knap et Ord jeg talte;
saasnart jeg kom af Svøbebaand
man slap mig løs og kaldte,
ja lokked mig med kjærligt Smil,
saa jeg slog løs at gange;
tre Trin var mere end en Mil,
thi jeg var spæd og bange.

Min Barnekjæp jeg siden red
og prøved Gluttedyster,
jeg lo ad Verdens Herlighed,
men elsked Barnelyster.
Den Vej, som laa til Skolegang,
besværlig var at træde,
han faldt mig stundom meget lang
og korted mig min Glæde.

Et godt Nemme maa Drengen imidlertid have havt, siden
en af Latinskolens Lærere opmuntrede Forældrene til at
overflytte ham til denne, og siden han endydermere,
hvad der kun var Tilfældet med de mere opvakte Disciple,
overgik til Frederiksborg for at gjennemgaa sine sidste
Læreaar i den derværende større og anseligere Latinskole,
der paa en Maade fik sin nye Elev at takke for sin
vedvarende Existens; thi da den under Christian V.
sygnede hen og man forestillede Kongen, hvor liden Nytte
den gjorde, og at det var langt bedre at holde et
Kompagni Ryttere for dens Kapitaler, ønskede Kongen dog
først at vide, hvad der var blevet af dem, som havde
besøgt Skolen og nydt godt af dens Penge. Neppe var
Kingos Navn blevet nævnt i Rækken af dens Fostersønner,
før Christian V. udbrød: »Er der kommet saadanne Mænd
fra Frederiksborg Skole, hvor tør vi da nedlægge den?«

Tyve Aar gammel blev Kingo Student, og fire Aar efter,
just som Svenskekrigen udbrød, tog han theologisk
Attestats. I Krigsaarene var han Huslærer, bl. A. hos
Fru Lene Rud til Vedbygaard i Nærheden af Tissø.
Præstelig Ordination modtog Kingo 1661, da den gamle
Worm i Kirkehelsinge antog ham til sin Kapellan, i
hvilken Stilling han blev i henved syv Aar. Fra denne
Periode skriver hans første trykte Digt sig:
»Sæbygaards Koklage«, skrevet 1665 og ligesom det
omtrent samtidige, i Haandskrift forefundne »Nævetud
og Knud herud«, Lejlighedsvers, der skjemtende
omhandle Begivenheder fra Forfatterens landlige
Ophold ved Tissø, uden Spor af Interesse for Nutiden
og uden andet Sammenhæng med Kingos senere
Forfatterskab end den temmelig lette Versifikation,
der allerede her kommer tilsyne.

Efter Præsten Worms Død blev Kingo (S. 534) gift med
hans unge Enke. Hans praktiske Natur fornægtede sig
ikke ved denne Lejlighed: paa Enkens Vegne akkorderede
han med Eftermanden i Kaldet om en Sum eengang for
alle istedetfor Enkepension, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free