Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frelstes af det senere paa Tøjhuset opbevarede Anker, til hvilket
Kingo skrev den i sin Tid saa højlig beundrede Inskription:
Gud holdt paa mig, og jeg holdt Christian den Femte,
der en fortvivlet Storm i Østersø ham klemte.
To Rigers Liv og Død paa to Jernhager laa:
jeg derfor evig her skal til et Minde staa.
Om ikke i Øjeblikket større, saa dog langt værdigere
og varigere Ry vandt Kingo ved sit Aandeligt Sjungekor,
hvis første Del (1674), indeholdende 14 Morgen- og
Aftensange tilligemed Kong Davids 7 Pønitense-Psalmer,
ogsaa hører til hans slangerupske Arbejder. I Tilegnelsen
til Kongen siger Kingo, at han med disse og de senere
følgende opbyggelige Digte vil stræbe efter, at »vi og
her i Danmark, saavel som de Tydske og andre Lands-Folk
(af hvilke vi hverken have Behov at laane eller udi
Rimekunsten det ringeste at eftergive) kunne have Psalmer
og Sange til Gudfrygtigheds daglige Øvelser, som ikke er
udlaant af deres. Thi de Danskes Aand er dog ikke saa
fattig og forknyt, at den jo kan stige ligesaa højt mod
Himlen som Andres, alligevel at den ikke bliver ført paa
fremmede og udlændiske Vinger.« At Kingo havde Ret til at
udtale disse frejdige Ord, godtgjorde hans Digtsamling,
der i sine bedst lykkede Partier viste, hvilken Højhed og
Fylde en virkelig Digteraand kunde indblæse det til
poetisk Brug endnu saa lidet udformede danske Sprog. Her
findes Morgensangene »Nu rinder Solen op af Østerlide«,
»Lyksalig Dag, som nu saa blid oprinder«, og
Vaagn op og slaa paa dine Strenge,
sjung mig en dejlig Morgensang,
o kjære Sjæl, stat op af Senge,
gjør med din Tak en Himmelgang,
gjør Vold oppaa den Stjerneborg,
og glem saalænge Verdens Sorg!
Aftensangene »Den klare Sol gaaer ned, det kvælder
mer og mer« »Det mulner mod den mørke Nat«, os
Se, hvor sig Dagen atter skynder,
i Vestervand sig Solen toer,
vor Hviletime snart begynder.
O Gud, som udi Lyset boer
og sidder udi Himmelsal,
vær Du vort Lys i Mørkheds Dal!
»Sjungekorets« Texter ere ledsagede af Melodier, tildels laante fra
verdslige Sange. »Jeg veed vel«, siger Kingo i Fortalen, »at der
ikke Faa skal lade sig finde, som dette mit ringe Arbejdes spæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
