Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i andet Bind af sit Værk om »Dagspressen i Danmark«,
1879, der indledes med en Biografi af Digteren,
»saa indeholde de dog en Bestræbelse for at hæve
Læserens Tanke ud over Meddelelsen af den tørre
Kjendsgjerning. Hvorledes skulde ogsaa Digteren
kunne lade sig nøje med det trælsomme Arbejde blot
at berette Begivenhederne? Istedetfor at gaa op i
deres Mangfoldighed maatte han med Digteraandens
Overlegenhed betragte dem under højere Synspunkter;
og en Stræben derefter er virkelig ogsaa tilstede,
om end kun spredt og paa ganske primitiv Maade. Lægge
vi nu hertil, at selve Begivenhederne ere fortalte
paa en Maade, der ikke fattes digteriske Skjønheder,
og udmalede i Billeder og Sammenligninger, som ikke
ere uden Fynd og Ynde, kunne vi ikke undre os over,
at en Tid, hvis Fordringer til Poesi vare saa yderst
tarvelige, og hvis poetiske Produktionsevne næsten
var udtørret, har kunnet henrives af Beundring over
et Værk, der fremtraadte som noget Nyt og Ukjendt,
og hvori Danmarks første Digter med en poetisk
Skaberkraft, som man ikke hidtil havde seet Mage til,
i elleve Aar Maaned for Maaned under altid vexlende
Billeder i et sjeldent rent Dansk oprullede Samtidens
Billeder for sine Landsmænd.«
Efter Sædvane skulle vi ved nogle Citater give en
Forestilling om dette ejendommelige Maanedsskrifts
Indhold. At den bestalter Hof-Poet med Forkjærlighed
fremhæver Alt, hvad der kan tjene til Herskerens og
Hoffets Forherligelse, er en Selvfølge. Saaledes i
Oktober 1673 Referatet af en Hofjagt:
En artig Hjortejagt i denne Maaned skeede,
som Majestæten selv har været paa tilstede,
med begge Dronninger og deres Jomfruflok,
som alle Tidsfordriv og Hu-Ro (Morskab) finge nok.
Thi Kongen selv tilhest med Jægerspyd og Landse
vel mangen ædel Hjort fra Livet tvang at danse.
For Fruentimret han dernæst med zirlig Skik
stak Landsen ned i Jord, at den istykker gik.
Men Dronningernes Lyst med Kugle var at skyde
Raabukken ned, og lod ej Kongen sig fortryde
dem selv at hjælpe til. Enhver til gjorde Sit:
Saamangen deraf fik en Steg til sin Profit.
Men det, som lystigst lod og gjorde dennem blide,
var at Hans Majestæt, mod den vedtagne Vide,
sit Jæger-Tegn og Baand ej kunde vise frem,
hvorover han i Straf og blev sat strax af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
