- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
566

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvad synes derom Dig? Har Du seet nogen Brud
saa rigelig af Dør til Mand at gives ud?
Med halve mindre sig en Anden lod fornøje:
ja var det selver jeg, jeg vilde mig nok føje
til noget af at slaa: en liden Fjerding Guld
var nok til mig, omskjøndt den ej var toppefuld.
Ja jeg med Brev og Segl mig vilde til forskrive,
ret aldrig den af Land med Krigsmagt ud at drive,
som mig saameget med sin unge Datter gav.
Nej - jeg er farlig from og Fægten ej veed af.

»Danske Mercurius« for I.Maj 1677 er det sidste Numer
af Bladet: den 24. samme Maaned, Kristihimmelfartsdag,
døde Bording i sit 59. Aar. Hans Samtids fuldeste
Beundring fulgte ham i Graven, og længe vedblev
Eftertiden at hylde ham som den ypperste danske Poet.
Maa vi end betragte ham med mere kritiske Blikke,
skal det dog siges til hans Hæder, at saa lette og
liflige danske Vers som hans havde endnu Ingen
skrevet og at der i hans erotiske som i hans
skjemtsomme Digte slaaer et ægte, let paavirkeligt
Sangerhjerte, en ungdommelig Natur, der vel ikke gik
dybt i Livets Glæde og Sorg, men dog havde Toner for
dem begge. Den, der midt i Paryktiden kunde synge
naturligt og tækkeligt om den

Blinde Dreng, hvis Pil og Bue,
kan alt det, som lever, kue,

den, hvis Livisglæde fandt saa usøgt et Udtryk i Sangen:

Frisk op, naar Djævlen gjør sig vred,
da vil jeg lystig være,
sletingenting er ham saa led
som Fryd i Tugt og Ære.

Hvo veed, naar Clotho klipper til
og korter vore Dage,
hvo veed, naar Charon raabe vil:
tilbaads, tilbaads saa fage!

Hent ind den allerbedste Vin,
Hr. Vært, lad Flasken fylde!
Skaf dertil Sukkerkandi fin,
jeg skal det vel forskylde.

I friske Brødre, pønser paa,
hvad I vil musicere.
Vi sankes ikke hver Dag saa,
maaske ret aldrig mere -

en saadan Forløber for vor senere lyriske Digtning fortjener
vel at stilles paa en ærefuld Plads i vor Poesis Historie.
Hans Talent var hans eget, hans Fejl vare hans Tidsalders.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free