Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian (den Fjerdes) Hylding i Jyllands gamle
Hovedstad i Juli 1584. For ikke at blive uretfærdig
mod dette dramatiske Arbejde, maa man have denne dets
Tilblivelse som Lejlighedsstykke i Minde. Emnet er
taget fra 1. Kongernes Bog 1. Kap., Beretningen om,
hvorlunde den alderstegne Kong David lader sin Søn
Salomon salve og hylde som sin Efterfølger for at
lamme den anden Søn Adonias Forsøg paa at opkaste
sig til Konge. Den bibelske Fortælling frembød en
væsenlig Lighed med den politiske Situation, der
skulde forherliges ved Festspillet, og Forfatteren
undlod ejheller at drage Parallelen mellem Kong
Davids og Kong Frederik II.s ophøjede Egenskaber,
mellem Salomons og Prins Christians ypperlige Evner
og store Dyder saa langt som muligt, samtidig med at
han, for at tilsløre det Odieuse ved Broderoprøret,
nærmest gjorde Adonias Færd til et Sindbillede paa
den Forvildelse, en Kongesøn er udsat for, naar han
ikke er en Salomon (eller Christian) i Hjertets og
Aandens Egenskaber. I dramatisk Henseende var Emnet
derimod lidet heldigt; det er fattigt paa virksomme
Handlingsmotiver, ialtfald i den bibelske
Fremstilling, til hvis episke Skildring Forfatteren
holder sig nærmere, end godt er for et Skuespil.
Til Gjengjæld gav den sceniske Udstyrelse Lejlighed
til en Pragtudfoldelse, der stemmede godt med den
festlige Anledning, og i hvilken der end ikke
fattedes saadanne himmelske Aabenbaringer til Dagens
Forherligelse som et »Engle- og Planeterkor«, i hvis
Besyngelse af Festens Heroer der forekommer det
dristigste Brud paa den bibelske Lokalfarve:
Trods Filister, Syrer, Ægypten, Babylon,
Moab og Edom, fy Du uomskaarne Tron!
Se Israels fredrige, [1] se Salomon,
en Konge i Zion.
Gud, bevar vor Konning og vor Jedidia,
Herre, spar vor Dronning, Dronning Sophia,
Gud, bevar deres kjærlige Børn og ligesaa!
Amen! det er ja.
Mærkeligst er »Salomons Hylding« i vor dramatiske
Litteratur derved, at Narren, denne i Tidens
Skuespildigtning saa uundværlige og populaire
Skikkelse, her optræder for første Gang i dansk
dramatisk Digtning. I Stykket bærer han Navnet Krage og
er Hofnar hos Adonia, hvis Færd han ledsager med sine
satiriske Glosser, vejledende Publikum til den rette
Opfattelse af Oprørernes Gjerning. Morsomme skulde
disse Skumlerier jo være i Narrens Mund og have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
