- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
577

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra Tidsrummets Slutning er der levnet os et lille
dramatisk Arbejde, der indtager en mærkelig Plads i
Litteraturhistorien som Forløber for den holbergske
Komedie, som Vidnesbyrd om, at denne, da den skabte en
national Litteratur og en dansk Skueplads, havde havt
sine Forudsætninger og sin Forberedelse. »Grevens og
Friherrens Komedie« (udg. 1874 i 2. Opl. af S. BIRKET
SMITH) er en skarp dramatisk Satire over den af Kong
Christian V. oprettede nye Adel, Grevernes og
Friherrernes, der stilledes som en Modvægt overfor
Landets gamle Adel og ved at benaades med mange og
store Særrettigheder fremhævedes fremfor denne og
naturligvis derved maatte blive Gjenstand for dens
største Uvillie og Foragt. Det ligger derfor nær at
søge Satirens Forfatter indenfor den gamle Adels
Kreds, og man har ogsaa med saa at sige usvigelig
Sikkerhed fundet ham der i Rigsraad Christen Skeels
Søn MOGENS SKEEL til Fusingø og Odden (f. 1650,
d. 1694), en velbegavet og fintdannet Mand, der
tidligere havde givet sig af med litteraire Opgaver
- en Oversættelse af Martin Opitz’ »Judith« - og
under et langt Ophold i Paris maa have havt god
Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med Molières
Theater og den hele franske Lystspilform. I denne er
nemlig hans dramatiske Satire støbt og viser saaledes,
mere end fyrretyve Aar før de første holbergske
Komediers Fremkomst, en umiskjendelig Overensstemmelse
med vor store Komediedigters efter de samme Studier
udførte sceniske Arbejder. Hvor skizzemæssig man end
maa finde »Grevens og Friherrens Komedie«, hvis fem
Akter ikke optage mere end 40 trykte Sider, aabenbarer
den ikkedestomindre en Mængde Træk, der alle ere os
velbekjendte fra Holberg og saa forskjellige fra
Skolekomediens Art som Dag fra Nat: Emnet er taget
umiddelbart fra de omgivende Samfundsforhold og
benyttet til en satirisk Tugtelse af Dagens
Latterligheder, Karaktererne stilles i skarp komisk
Belysning, Intrigen gaaer ud paa, trods Omgivelsernes
af dumme og egennyttige Bevæggrunde fremgaaede
Modstand, at forene det unge, flygtigt tegnede
Elskerpar ved Hjælp af en snedig Tjenestepige, den
livagtige holbergske Pernille, og hendes Medtjener,
i hvis første Repliker Henriks Skalkagtighed
ligesom er ifærd med at bryde frem af Arvs
Enfoldighed; Dialogen er i Prosa, livlig og
dramatisk i sit Hverdagsudtryk og ikke uden Indfald,
som Holberg selv kunde vedkjende sig, som f. Ex. den
nybagte fornemgale Grevindes Spørgsmaal, om Præsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free