Print (PDF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn aftegnedes og beskreves af LAURIDS DE THURAH (170659) i »Den danske Vitruvius«, to Dele, 1746-49, og i »Hafnia hodierna« (»Kbhvn. i vore Dage«), 1748. - Vaabner, Slægtregistre og andre Oplysninger til Adelens Historie samledes af TERKEL KLEVE (1710-77), adlet under Navnet KLEVENFELD; som Skribent har han derimod kun liden Betydning, og da han i et Sørgedigt vilde snerte Holberg, kvitterede denne for hans gode Villie i Ep. 289 med den Bemærkning, at »hans Sørgevise synes heller at indeholde en Satire end en Lovsang over den Afdøde, saa man af Materien saavelsom Stilen seer, at han haver gjort et Ligvers over sin egen Reputation og derfor fortjener heller at ynkes end at igjennemhegles«. Det kgl. Bibliothek skylder Klevenfeld nogle sjeldne Pergaments-Codices, men en langt betydeligere Gave modtog det af den under Navnet HJELMSTJERNE adlede Bogelsker og Litteraturkjender HENRIK HENRIKSEN (1715-80), Søn af en rig Kjøbmand i Kjøbenhavn og saaledes allerede fra Ungdommen af istand til at følge sin Lyst til at samle Bøger og Manuskripter, fornemmelig hørende til den danske Litteratur, af hvis ældste og sjeldneste Frembringelser han endog lod nogle optrykke, for at redde dem fra Undergang. Det betydelige Bibliothek, han paa denne Maade samlede, aabnede han med stor Velvillie for enhver Videnskabsmand, der tyede til dets Skatte, og han bestemte, at det efter hans Død skulde oprettes som et Fideikommis for Familien med Adgang for Offentligheden, en Katalog trykkes og en bestemt Sum anvendes til dets aarlige Forøgelse. 1807 overdrog Hjelmstjernes Svigersøn Grev ROSENCRONE med Kongens Tilladelse Samlingen til det St. kgl. Bibliothek, af hvilket den nu udgjør en særlig Afdeling under Navn af »den Hjelmstjerne-Rosencroneske Bogsamling«. - Endnu større Bogsamler var dog Grev OTTO THOTT til Gaunø (1703-85), hvis Bibliothek naaede op til 120,000 Bind, altsaa i Størrelse overgik det kongelige paa hin Tid. Var det end ikke lige stærkt besat i alle Fag, ejede det til Gjengjæld store Sjeldenheder i dem alle, indkjøbte paa Auktioner i Indlandet og Udlandet. I Palaiet paa Kongensnytorv var der opført en egen Bygning til det, og her besaa Rejsende disse Skatte som en af Hovedstadens ypperste Mærkværdigheder, her vakte Ejerens udstrakte Bogkundskab og ualmindelige Hukommelse for litteraire Sager de besøgende Videnskabsmænds Beundring. Ved Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>