Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udbredes ved nedrige *Lidenskabers fordærvende og
rasende Stormvinde: en oprigtig og i sin Bestemmelses
Grændser indskrænket Kjærlighed derimod betragter de
adskillige Fordele, der ere Gaver af den blinde og
ilde uddelende Lykke, som *Bisager, der . . .
LEONORE.
Er det som Honningen eller Voxet; thi jeg veed
ikke, at Bien har andre Sager?
ERASTE.
Det er ingen Bier, her forstaaes, men det ere Ting,
som ikke kommer egenlig Hoved-Sagen ved, og jeg kan
nok mærke, at Frøkenen ikke er stærk i det Tydske,
siden hun ikke veed, hvad en Neben-sache er.
LEONORE.
De seer, at jeg benytter mig af Deres Tilladelse til
at umage Dem med at forklare det for mig, som jeg
ikke forstaaer. Jeg veed altsaa nu, at *Bisager ere
enten intet betydende eller Hoved-Sagen uvedkommende Ting.
ERASTE
læser:
Som *Bisager, der ere altfor lidet formaaende
til at opvække Rørelser i en tænkende Sjæl,
hvis sødeste *Fornemmelser bestaaer i Hjerternes
nøjagtige Forening. Naar nu tvende Hjerter saaledes
ere sammenbundne, saa *besjæles de begge af een Villie
og een Lyst: alle deres *Bestræbelser gaaer ud paa at
tækkes hinanden: siden den Ene er den Andens *Alt,
saa kan hverken Modgangs brusende Stormvinde eller
Avinds *udaandende Gift række til dem; men *Duften
af Velstands Roser og Lyksaligheds Lilier *aandes *dem
*imøde ved de behagelige Vestenvinde . . .
Studiet af oldnordisk Litteratur og Sprog havde sin
officielle Støtte i den »Arnamagnæanske Kommission«,
der dog arbejdede med jevnlige og langvarige Afbrydelser.
Blandt dens Stipendiater fortjener fremfor alle
at nævnes JON OLAFSON, der blandt andre grundlærde
Skrifter udgav et Værk »Om den gamle nordiske Digtekunst«
1786, arbejdede med paa Udgivelsen af Hejmskringla og paa
Videnskabernes Selskabs Ordbog. Efter Schønings Død blev
tredie Del af Hejmskringla udgivet af den lærde Rektor
ved Frueskole i Kjøbenhavn SKULE THORLACIUS, hvis
latinske Skoleprogrammer isærere rige paa Meddelelser om
den islandske Poesis Historie. Endelig søgte BERTEL CHR.
SANDVIG at gjøre den gamle Poesi bekjendt ved
Oversættelser (»Danske Sange af det ældste Tidsrum«,
1779), men uden at opnaa deres Folkeliggjørelse
i noget synderligt Omfang.
Dansk Sproglære blev gjort til Gjenstand for
selvstændigt Studium af JAKOB BADEN, der i Vintrene
1782 og 1783 holdt de første Forelæsninger over det
danske Sprog, eengang om Ugen og for en meget talrig
Tilhørerkreds af Lærde og Lægfolk.
JAKOB BADEN, f. 1735 i Vordingborg, d. 1804
i Kjøbenhavn, blev Student allerede i
Femtenaarsalderen, rejste tidlig udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
