Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
refererer hans Forelæsning: »Vi ville in Dag,
mine Herrer! afhandle det Spersmaal de emigratione
cifium*). Denne Frihet at gaa ut af Landet have
Undersaatterne in en Stat, wann Regenten ikke
holder den Lof, som han har utgifet**), Jeg vil
oplise Dem Dingen med et Exempel: Vi have nu her i
Dannemark den forvynskede Drikkefrihet***), som vi nu
saalænge have glædet os over. Gesetzt nu, at Rejenten
engang fandt for got at ophæve denne Drikkefrihet;
se! saa kunte vi alle gaa ut af Landet. - Dog
nej! mine Herrer! jeg fortalte mig; jeg sagde: vi
- jeg kunte ikke gaa ut af Landet****), thi jeg
er denn vinculo arctiori+) forbunden met Staten;
und wann jeg vilde gaa ut af Landet, saa vilde vel
Kongen sige, dat jeg skulle blife++). Men se, De,
mine Herrer! de kunte alle rejse ut af Landet+++).«
Efter Forelæsningen henvender Studenten sig
til Professoren og udbeder sig hans Anbefaling til
en ledig Kopistplads. Skrydende udbreder Tydskeren
sig om sin Betydning for det stakkels Land, der har
appelleret til hans Dygtighed for at faae Orden i
sine Sager: »Jeg skal denn sige Dem, da jeg gom her
dil Dannemark, vare alle Ding i Staten i den iderste
Konfution; Embedsmændene und alle Kollegie-Herrerne
vidste icke self, hvorledes de vare vendte i Dingene,
und jeg maatte denn hjælpe paa de forfaltne Sager.«
Den ønskede Anbefaling kan Professoren ikke være til
Tjeneste med, thi der er et Par af hans Landsmænd,
som ere nærmere til Posten; den ene »har gjort en
Projekt til at bigge armerede Krigsskibe, der kan
forsvare sig self uten Besætning, und denk enjank,
hvor stor Fordel maatte ikke dette være for et Lant,
der har saa liden Folkemængde. Det er sandt, Planen
lader sig vel neppe iværksætte, aber den viser dog
en dristig, en erhaben Geni, und sodanne Folk maa
hjælpes frem in Verden. Den anden er ogsaa inventieux;
han har opfunden en Salfe at smere Bønder med, saa
at de bære Uld und kan klippes et Par Jank om Aaret«.
*) »Spersmaal og cifium kunde vel synes at være
orthografiske Fejl, men de ere det ikke. Denne
Skrivemaade udgjør Skjønheden af Originalen, som
Udgiveren synes at Læseren ikke bør mangle. Kun Skade,
at man ikke allevegne kan udtrykke disse Prydelser,
som det mundtlige Foredrag haver havt!«
**) »Andre, der ikke ere saa lærde som
J. U. P. E. [Iuris utriusque Professor Eggers], kunde
vel tilforn have troet, at enhver Borger har Frihed
til at forlade Landet, naar han ikke skylder enten
Staten eller sine Medborgere Noget, som han forinden
sin Afrejse er pligtig at opfylde. Men hvad ere vi
Danske ikke for Dosmere.«
***) »Hedder paa almindelig Dansk: den forønskede
Trykkefrihed. Her kunne vi og lære den hidtil
ubekjendte Sætning: at Trykkefriheden hører til
Rigs-Konstitutionen i Dannemark, og at Ingen
burde have Rejsepas, saalænge denne Lov staaer. -
Dog! det er sandt; det er ikke denne Lov alene,
og man behøver kuns at bevise, et en eller anden Lov
igjen er ophævet, saa har det hos os aldrig nogen Nød;
thi hvem kan vel ikke bevise det?«
****) »Jammerskade, Hr. Professor! Jeg troer ogsaa,
at De har saa haard en Pande, at Trykkefriheden
ikke engang kan jage Dem ud af Landet!«
+) »Ja, Frygt for Sult i Deres Fødeland kan nok binde Dem
vinculo arctiori [med et stærkere Baand] til en fremmed Stat.«
++) »Nej, saa min Sjæl gjør Kongen ej, søde Fa’er! om jeg
ellers kjender Kongen ret. Han trænger ikke til Dem. Gaa
kuns! Farvel! Farvel! Lykke paa Rejsen!«
+++) »Har Herren noget Haab om, at han, naar alle
Landets Indbyggere vare uddrevne, kunde forplante nye
og bedre Racer her i Landet? Førend vi vandre ud,
burde vi dog vide dette med Sikkerhed. Kunde han ikke
formaaes til at gjøre Prøve paa Hesseløen?
I samme Hefte af »Rigsdalers-Sedlens Hændelser«
findes Komedien »Virtuosen« (Nr. 2), i hvis Titelfigur,
Spatzier, det tydske Vindmageri er skildret i drastiske
Træk. Under Paaskud af at ville indføre en ny og bedre
Drift paa Hr. v. Borgens Herregaard har han ved sine
Renommisterier fuldstændig vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
