Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taabelig: Abdolonimus, »en Urtegaardsmand af kongelig
Byrd«, indsættes af Alexander den Store til Konge
af Sidon paa det Vilkaar, at hans Datter Euphemia
skal ægte »en ung Person af fornem Byrd« ved Navn
Cleobolus; men hun er allerede trolovet med en af
den kongelige Urtegaardsmands Gartnere, Agathocles, og
har tillidsfuldt imødeseet Foreningen med ham; thi -
som hun fortæller sin Fader i en af de første Scener
- »jeg kommer nylig fra det Træ dernede i Haugen,
hvori Agathocles for tre Vintre siden skar mit
Navn; det voxer og trives vel. Vi have begge med
Henrykkelse betragtet dette gode Forvarsel, og
dette er Aarsagen, hvorfor vi have tøvet saalænge«.
Altfor længe, desværre, thi Kongebudet lader sig ikke
trodse, og i anden Akt skal den tvungne Formæling
finde Sted i Venustemplet, paa hvis Alter der »brænde
tvende Hjerter med adskilte Luer«, hvilke under
Agathocles’ Arie »forenes til eet«. Han fjerner
sig fortvivlet, og Ceremonien skal nu foregaa.
Da vender han tilbage, »klædt i hvide Klæder
med udslagne Haar og en grøn Krands om Hovedet«,
udraabende: »Til en saa højtidelig Fest som denne
hører et højtideligt Offer. Sidon har faaet
en Konge og Euphemia en Brudgom. Agathocles
alene har for sin oprigtige Kjærlighed intet Andet
faaet i sin Lod, hvorved han kan gjøre sig navnkundig
for sine Medborgere, end et Hjerte, som er for stort
til at overleve Vanære.« Hvorpaa han tager Afsked
med Alle, »stikker sig og falder om«. Almindelig
Bestyrtelse og ligesaa almindelig Opbydelse af
samtlige Tilstedeværendes dydige Følelser: Cleobolus
vil give Afkald paa sin Brud og Alexanders
Sendebud paa sin Fordring, af Rørelse over en saa
usædvanlig Dyd« - men ak! nu er det jo desværre
forsiide! Dog nej! Agathocles rejser sig meget
hastig og erklærer, at han lever: »Jeg forbeholdt
mig at give mig Hjertestødet til det sidste Øjeblik,
- behold Du, Cleobolus, Tronen, naar jeg blot faaer
Euphemia!« - »Nej, ædelmodige Ven!« - Alt ender
saaledes i Fryd og Gammen, Alexanders Sendebud
udtaler som sit opbyggelige Slutningsresultat den
Bemærkning: »Ere alle Borgere i Sidon saa dydige
som disse, jeg her haver forefundet, da kunne de
endogsaa beskæmme Grækerne«, og Koret istemmer:
En Urtegaardsmand og en Konge bør nøje
de samme Slags Regler sig holde for Øje,
om Haugen og Staten skal komme sig vel.
De ædleste Planter bør trives og gjødes,
de ædleste Borgere æres og fødes,
alt Ukrud bør rykkes op uden Forskjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
