Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den elskværdige Joh. Wibe, født i Drammen 1748, blev
kun fireogtredive Aar gammel; ulykkelig Kjærlighed
siges at have havt Del i hans tidlige Død, hvilket
synes at bekræftes af FASTINGS Epigram til ham:
Omsonst for Hjerter at indtage
Du arved Nasos Strengeleg.
En Daphne hører ej din Klage;
men trøst Dig: alt fra Nasos Dage
en Daphne for Apollo veg.
Norske Selskabs brave Værtinde, Md. Juel, var »hans
gjæstmilde Plejemoder i hans sidste sørgelige Dage«.
Til Norske Selskabs Skrifter bidrog Gudbrandsdølen
THOMAS ROSING DE STOCKFLETH (1743-1808) med Heroiden
»Philippa til Erik«, samme Emne, som hans Landsmand og
Selskabsfælle Pram behandlede. Men størst Berømmelse
vandt Stockfleth ved sit naturbeskrivende Digt »Sarpen«,
fremkaldt ved en Prisopgave af Selskabet for de skjønne
Videnskaber, der ønskede et »Forsøg i den malende Poesi,
hvorved Popes Windsor Skov kunde tjene som Mønster.
Dertil maatte udvælges noget Sted i de danske Stater,
som ved sin Yndighed eller og ved sin Skræksomhed gjør
sig mærkværdigt. Som i det første Fald Sundet eller et
af Lystslottene, og i det andet Fald Malstrømmen eller
Vandfaldet Sarpen. Man kunde ogsaa vælge noget Sted i
Danmark eller Norge, hvor der findes mærkværdige Levninger
af Alderdommen [o: Oldtiden] eller som udmærker sig
ved et gammelt Sagn, der kunde give Anledning til en
poetisk Fortælling eller anden Opdigtelse paa Tickets
Maade i hans Kensington Garden.« »Sarpen« blev en
af de prisbelønnede Besvarelser. Begejstringen for
Digtet kaster Lys baade over den norske Digterskoles
Tilegnelsesevne overfor det engelske Naturmaleri
og over Tidssmagens Opfattelse af det frembrydende
norsk-nationale Element. Et af Naturoptrinene ved
Elven skildres saaledes:
Af lænkte Flaade løs ved sjelden Vanheld revet,
var nu det stolte Træ mod Faldets Munding drevet,
det trækkes voldsomt fort; nu Roden dykke maa,
men pyramiderank jeg Toppen seer opstaa.
Af hule Hvirvelsvælg den lange Krop sig hæver,
af igjentagne Stød hver Strandens Klippe bæver;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
