- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
10

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i stringent Tænkning saa uøvet ung Student overfor
en forholdsvis saa ny Opgave, og for os har den
stor Interesse ved at lære os den vordende Digters
Tankeretning at kjende. Især er den Omstændighed
mærkelig, at han rent forbigaaer Poesien som social
og moralsk Nytte-Institution og bestemmer den
som den Kunst, der »skal bringe usandselige Ting
i en skjøn sandselig Form«; direkte fornægter han
Oplysningstidens Kunstanskuelse ved sin Paavisning
af, at »jo mere Fantasien er underkastet den dannede
Fornuft og dens Abstraktionsevner, des mindre dristige
og originale dens Frembringelser. Vi maa tænke os hen
i Oplysningens Barndom, for at finde Digtekraften i
sin fulde Flor, og hvilke Produkter af den skabende
Indbildningskraft blive os her interessantere
end Maaden, hvorpaa de Gamle have forestillet sig
Aarsagen til Naturens Virkninger: Gud - den mest
højtidelig store Gjenstand, som altsaa krævede de
mest højtidelig store Billeder. Fornuftreligionen er
ikke nok for Digteren, er ikke mangfoldig og altsaa
snart udtømt.« Hvor kort denne lille Afhandling end
fatter sig, rummes dog i dens Udvikling ikke faa af
de Tanker, der stod lige for Døren som normgivende
i Kunst og Historie, og som om dens Forfatter alt
følte den romantiske Skoles Rørelser i sig, lægger
han for Historiens Vedkommende Hovedvægten paa dens
dæmrende Frembrudstid; ikke mindre betegnende for hans
Digtersyn, som det senere aabenbarede sig, er det,
at han ikke vil anerkjende den strengere historiske
Kolorit som en Fordring til Digterværket, men hævder
det Berettigede i at lægge en senere Tids mildere og
blødere Farver ind i det fjerne Stofs raa Tegning,
en Anskuelse, der blev raadende i hans Digtning, og
som han ogsaa theoretisk vedkjendte sig senere. Den
vakre lille Afhandling er optrykt i »Bidrag til den
oehlenschlägerske Litteraturs Historie« I. Bd. 1868.

I de Digte, Oehlenschlager hidtil havde ladet trykke,
havde han jevnligst sunget sin Tids vante Melodier,
men stundom havde der dog lydt enkelte Toner af
en uvant Klang. Paa baggesensk Vis, men uden
baggesensk Vid, havde han forsøgt sig i den
komiske Fortælling med rationalistisk Railleri
og i en anden af Oplysningstiden yndet Digtform,
Allegorien, forherliget »Visdom, Kjærlighed og
Venskab«. Overhovedet var han naturligvis fortrolig
med Tidsalderens Stikord; i et af disse tidlige Digte
bruges det magre Billede, at »Egnen hviler stor som
Dyden«, og i et andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free