Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte, 1803
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overalt, i Hjemmet og paa Rejser, og da vor Tid dog
ikke som Oldtiden sværmer for Krig og Heltekampe,
vil han, som Alexander sin Homer, gjerne have den
om Natten ved sit Hovedgjærde. Ingen anden dansk
Bog har en saa vidunderlig kulturhistorisk Duft,
udaander en saadan Rigdom af straalende Erindringer,
af Fyrighed og Livslyst og umulige Fremtidshaab. Naar
man læser nogle Linier i den, synes man at føle
en Luftning fra et Land, hvor Frygt og Sorger,
hvor al jordisk Jammer og Smaalighed er banlyst:
ved dette lille Bind kan man, hvad Øjeblik man vil,
uden Hensyn til Sted og Aarstid, hentrylle sig i en
ideal Verden, i et evigt Foraars Hentykkelser; man
føler en Lethed, et Mod og en Kraft, saa man synes
at kunne flyve hen over Tilværelsen og ved et Pust at
kunne flytte Bjerge og bortrydde alle Hindringer. Og
overalt blomstrer og dufter det her som af tusinde
Majblomster, det synger og klinger som et Kor af
Sangfugle, Skovene suse, og Kilderne risle og blinke
med Guld og Diamanter. De livløseste Gjenstande synes
at faae Liv og Stemme, gjække og tilsmile os og tale
i underfulde Harmonier. Hvilken Lykke at kunne leve
nogle Timer i denne Verden, hvilken Lykke og Stolthed
at have frembragt den!«
Bogen indeholder, foruden »Sanct Hansaften-Spil«,
39 Digte, af hvilke 8 havde været trykte tidligere.
Her finde vi Balladen »Hakon Jarls Død« med dens
dumpt-gungrende Malmvers :
De Nætter ruge saa lange og sorte,
Syvstjernen glimter saa mat.
Ud stormer Vinden fra Himmelens Porte,
fælt knager Granen i kolde Nat.
I Offerlunden Blæsten tuder
om mosgroede Støtter af Valhals Guder,
»Vor Tid er forbi!
Snart synke vi!«
Den rasler og styrter, den blodige Sten,
og knuser omliggende Offerben.
Den gothiske Stenmasse knejser
brunrødlig skummel i Maaneglands.
I mørkeblaa Luft sit Spir den rejser,
om Muren Dødninge rangler i Dands.
Fra lange Blyvindve en Straale iler
til Alterets Krucifix og smiler:
»Du sejrer vist,
Du hvide Chris t!
Snart skal den vilde nordlige Zone
neje sig for din Tornekrone!«
Det er ikke let at holde op at citere; allerede næste
Strofe frister ved sin energisk kjække Begyndelse:
Olaf Tryggesøn lander i Norge.
Brat synger han Messer paa hviden Strand
Den følgende ved den med Emnets Tidsaand saa forunderlig
stemmende Lakonisme, hvormed Fortællingen skrider videre:
Højt galer Hanen ved Midnatstide;
Jarl Hakon slagter sin Søn.
Han drager den rygende Kniv af hans Side
og synker i Lunden og gjør en Bøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
