Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Anders-Skov« (»Hist, hvor Højen venlig skraaner«),
»Thorsing« (hvor Niels Juel og Slaget i Kjøgebugt
besynges), »Vennernes Ankomst« med den yndefulde
barcaroleagtige Begyndelsesstrofe:
Søen strammer ud sit Klæde,
Himlen farver Søen blaa,
klare, lyse Bølger smaa
ganske bly paa Landet træde;
Breddens Blomstersiv de væde,
trække sig saa uden Brag
atter hen saa sølversmukke
i det stille Hav og vugge
mod den klare Sommerdag.
Andre af Digtene ere Ubetydeligheder, fremkaldte
af temmelig intetsigende Rejse-Episoder og stundom
udførte med en vis Snakkesalighed, men med alt
dette vidnende om den livsglade Modtagelighed,
hvormed den unge Digter i naiv Rejseglæde nød
ethvert Øjeblik. Enkelte Digte belære os direkte om
Digterens poetiske eller religieuse Stade og blive
derved Maalestokke for hans Nærhed ved eller Afstand
fra den forrige Tidsalders Idealer. Først og fremmest
det prægtige Digt »Morgenvandring« (»Saa huldt til den
hellige Bøgeskov det vinkte mig«) med Sammenstillingen
af Blomsterne og Digterne som lige unyttige Væsner i
den praktiske Mands Øjne, der har til Princip, at »alt
Nyttigt bør gjennem Munden gaa«. I »Faarevejle-Skov«
hylder Oehlenschlager Lessing:
Lessing! din Nathan skal hen mellem Bøgene træde
ud fra min Bog;
blid og ærværdig som de skal den Ædle
mig glæde, sindrig og klog.
Modige, herlige Kæmpe, i Sværmen gigantisk,
i Dæmringen klar!
Hvo har selv lært Dig at gjøre Forstanden romantisk?
Svar mig! o svar!
I »Gibsbilledet« troer Digteren, at en støvet gammel
Buste paa Skabet i hans Kammer forestiller »den
frosne Spottefugl Voltaire«, og vil ikke se den for
sine Øjne mere:
Den tomme Sjæl, han skal herned,
som vilde Kunst og Fromhed døde
og troede fræk paa Alt at bøde
med usle Stumper Vittighed.
Da Digteren faar støvet Busten af, »for ret
engang at se Franzosen ind i sit Abekatte-Fjæs«,
opdager han angerfuld sin Fejltagelse, thi Busten
forestiller Joh. Ewald, der da strax stilles paa
Plads igjen, at Synet af ham kan styrke »hans Ven,
hans yngre Broder«. - Paa Kirkegaarden i Korsør seer
Oehlenschläger Indskriften paa Oplysningsskribenten
Birckners Grav og udbryder i den Anledning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
