Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Sandheden tro døde Birckner.« Hvad var han? »En redelig Borger.«
Ellers Intet? »Skribent.« Mer ej? »Kristen og Præst.«
Giv da Kejseren det, som er Kejserens, Gud det, som Guds er,
og sæt for »Sandheden« Gud; bedre det passer sig her.
Mærkeligst i denne Forbindelse ere dog de Disticher,
i hvilke »Korsør« beskrives som et Afbillede af sin
berømte Søn, hvem Oehlenschläger havde besunget i
det forrige Aarhundredes sidste Dage, men som han nu
havde faaet saaledes paa Afstand, at han kunde gjøre
sig Rede for Trækkene i dette bevægelige Fysiognomi
og skildre dem med træffende Vid, ikke helt af den
godmodige Art:
Her er altsaa den By, hvor Jens Baggesen fødtes, hvor liden,
brøstfældig, sørgelig, mørk; komisk som Stabelstad dog!
Bølgerne slaa paa dens Bred melodisk, naar Vejret er stille;
kommer den svageste Storm, bruser det grumset med Slud.
Blæsten ryster dens inderste Tømmer, bestandig den frygter
Døden og lever dog end, skjøndt kun et sørgeligt Liv.
Yderst paa sjællandske Kyst, naar mod Landet den vender sit Øje,
smiler mod Marken den tør, munter og dansk jovial;
men naar til Vandet den seer, da blegner den søsyg, forvirret,
Stranden urolig og vild aflokker Bølgen en Klang.
Underlig blandede By! uagtet din Svaghed og Brusen
maa jeg dog have Dig kjær, enten jeg vil eller ej.
Oehlenschlägers langelandske Sommerophold blev brat
afbrudt ved Efterretningen om, at Steffens stod i
Begreb med at forlade Danmark, saa at Vennen maatte
haste, hvis han vilde se ham endnu engang.
De havde boet sammen en Tidlang og været meget for
hinanden. Steffens havde imidlertid hjemført sin Brud,
en Datter af Komponisten Reichardt i Giebichenstein ved
Halle, og ønskede at skabe sig en Stilling i Danmark.
I vide Kredse havde hans Forelæsninger imidlertid vakt
Uvillie imod ham; medens Nogle beskyldte ham for
Atheisme, frygtede Andre en katholiserende Tendens hos
ham som hos flere af Romantikerne, og som Modvægt mod
hans filosofiske Retnings Indflydelse paa Ungdommen havde
de Styrende kaldt NIELS TRESCHOW ned fra Christiania
som Universitetslærer i Filosofien. Under disse
Forhold vare Udsigterne ikke lovende for Steffens i
Hjemmet, og han greb med begge Hænder et Tilbud fra
Halle om et Professorat i Filosofi og Naturvidenskab.
Om Steffens vilde have faaet nogen videnskabelig Betydning
for sit Fædreland, hvis han vedvarende var bleven knyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
