Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det, er det jo ikke let nu at afgjøre. Man har Lov
til at tvivle derom, naar man lægger Mærke til,
i hvilken Grad det Vækkende var Hovedkraften i
hans Veltalenhed som i hans mere personlige
Paavirkning, medens systematisk Klarhed og objektiv
Fremstilling ligesaa lidt var hans som hans Videnskabs
- Naturfilosofiens - Sag. H.C. Ørsted beder »Gud
fremdeles bevare ham for at blive Steffensianer«. »Han
vil indklemme Naturen i et System, og det i et meget
snevert,« skriver han om Steffens, men tilføjer:
»Med en sjelden Mangfoldighed, skjøndt ikke Dybde,
i Kundskaber forener han mangfoldige lykkelige
Overblik. Naar man ikke tager disse for uimodsigelige
Resultater af den dybeste Filosofi, men for det, de
ere: Lynglimt til Vejledning, saa lærer man meget af
ham. Jeg frygter endogsaa herved at have sagt for lidt
til hans Fordel.« Om den ogsaa i disse Ord antydede
vækkende Magt hos Steffens ere Vidnesbyrdene talende
nok og lyde fra de mest modsatte Sider. J.P. MYNSTER
siger i »Meddelelser af mit Levnet«: »Jeg erkjender,
af hvor uberegnelig og velgjørende Indflydelse
hans Ophold her har været for Danmark, ikke blot
ved hans Forelæsninger, men endnu mere ved hans
personlige Omgang. Han var en Sædemand, som havde
Frø af mange Slags og udstrøede dem rigelig trindt
omkring; og skjøndt han selv var mindre skikket til
at pleje den fremvoxende Spire, saa havde dog mangt
et Sædekorn fundet god Jord, hvor det skød Rod og bar
Frugt. Skjøndt hans egen Erkjendelse af de kristelige
Ideer endnu ikke var uddannet og sikker, var det dog
fra ham, at Begyndelsen til Kristendommens fornyede
Liv i Danmark udgik.« GRUNDTVIG skriver i »Mands
Minde«: »Jeg maa nævne Steffens som et af de store
Redskaber for Nordens Aand og Danmarks Skytsengel,
uden hvem efter min fulde Overbevisning selv Daaden
paa Kongedybet vilde været forgjæves, Dønnet fra det
sortladne Hav ej blevet et Æreskud for Danmarks Nyaar
i Oldtidens Aand, men kun været en Salve over Danmarks
Grav paa Bølgen blaa.« Dette Sidste turde være noget
stærkt sagt, forsaavidt angaaer Oehlenschlägers
Andel i »Danmarks Nyaar i Oldtidens Aand«. Vi have
ovenfor paavist, hvorledes allerede inden Steffens’
Indgriben Oehlenschlägers Digtning bøjede sig over
mod denne Aand og ubevidst nærmede sig den romantiske
Retning. Men at han saa hurtigt og med en saa energisk
Afgjorthed blev klar over sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
