Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endog havt en venskabelig Samtale med Kong
Frederik VI., med hvem han havde ført et hvast
Ordskifte, sidst de saaes, da Prindsen forbød ham
at holde Forelæsninger. »Man seer hvad Aar og
Erfaring kan udrette,« sagde Kongen dennegang;
»Steffens er jo bleven en rigtig fornuftig
Mand.« Atter 1840 var Steffens med Hustru og
Datter i Kjøbenhavn som Christian VIII.s Gjæster
under Kroningshøjtidelighederne, og Danebrogens
Ridderkors fik ved denne Lejlighed Plads ved Siden
af det preussiske Jernkors. Han døde i Berlin
den 13. Febr. 1845. OEHLENSCHLÄGER skrev ved
Efterretningen om Ungdomsvennens Død:
En Yngling Døden rammed;
vel var han toogsyvti Aar,
dog varmt hans Hjerte flammed
som i hans Ungdomsvaar.
Mod Syd ham Skjæbnen førte,
hvor eventyrlig var hans Gang;
der Tænkeren han hørte,
ham glædte Skjaldesang.
Hans unge Hjerte brændte
for Sandhed, Skjønhed, ren og klar;
til Norden hjem han vendte
henrykt som en Ansgar.
Hvor skimlet Fordom svøbte
vor Offerlund i Taager ind,
han mangen Hedning døbte.
Da kom en Hvirvelvind -
og snelt for Hvirvelvinden
usunde, tykke Taage svandt,
og efter hin Forsvinden
vi renset Luften fandt.
Fyldigere tegnede dog GRUNDTVIG sin Frændes Billede
og Gjerning i sit Mindedigt om »Lynildsmanden«,
hvori det hedder:
Naar det knitrer, naar det dønner,
naar det runger dybt i Fjeld,
naar I lytte, Nordens Sønner!
muntre end i Tidens Kvæld:
mindes, det var ham, der blunder,
som i Nord til stort Vidunder
stødte først i Hejmdals Lur!
Ja, den fri, den stærke Tale
om hvad Haanden griber ej,
men hvad dog fra dybe Dale
baner sig til Stjerner Vej:
Ordet, som af Aanden føres,
skaber Syn, hvor Røsten høres,
vaagned, Steffens, her med Dig!
Umiddelbart efter Fuldendelsen af »Langelands-Rejsen« gav
Oehlenschläger sig ilag med en fra denne vidt forskjellig
Opgave, men stadig indenfor den romantiske Digtnings
Omraade, et Forsøg i Skolens poetisk-religieuse Retning:
Digtcyklen »Jesu Christi gjentagne Liv i den aarlige Natur«,
et Produkt af den unge Romantikers af Rationalismens Slummer
opvakte religieuse Følelse og den Natursymbolik, hans Sands
var bleven opladt for. Det var Novalis »Geistliche Lieder«,
han - om ikke tog til Forbillede, saa dog lod sig nærmest
paavirke af til denne digteriske Frembringelse, hvis
Pantheisme vel ikke vil være nogen kirkelig Troende et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
