Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deler den danske Digter i »Hakon Jarl« som i de fleste
af sine nordiske Tragedier sin tydske Kunstfælles
Fejl, saa skal det ogsaa fremhæves, at han ikke
mindre end hin er Mester for at dølge disse Fejl under
Diktionens lyrisk-pathetiske Pragt, saa man neppe veed,
om man vilde foretrække den strengere Komposition,
naar man saa til Gjengjæld skulde undvære hine Udbrud
af et stærkt bevæget digterisk Sind. Det er ganske
vist ikke Oldtidsheltene, vi høre tale, men det har
ogsaa sin Skjønhed at høre den senere Tids ædleste
Sprog tolke Sjælens evig virksomme Lidenskaber og
Bevægelser: Kjærlighed og Had, Troskab og Svig, Harme
og Hengivenhed og alle de andre mere usammensatte
Følelsers brede Skala.
Fremfor Alt bør der dog gjøres opmærksom paa, at
Tydsklands største Dramatiker ingenlunde staaer
over, ja vel neppe ved Siden af Oehlenschläger, hvad
egenlig dramatisk Kraft angaaer. Man behøver blot at
sammenligne deres Tragedier med Hensyn til Omfanget,
for strax at komme paa det Rene med, at den større
Sluttethed, den mere energiske Kompositionsevne, er
paa den danske Digters Side. Og vender man sig fra
dette mere udvortes Kriterium til de indre, vil man
ikke være længe om at bemærke, at Oehlenschlägers
eminente plastiske Anskuelsesmaade og Skaberevne
just paa dette Omraade har ydet ham en uvurderlig
Hjælp til den virksomme Sammenstilling af de rette
Effekter, til Formningen af ægte sceniske Optrin
med Sammenstød, af hvilke Digtningens Grundtanker
lyne lysende ud, saavelsom til Episoder, der i rette
Øjeblik afbryde Handlingens Gang og samtidig støtte
den. Oehlenschlägers Tragedier rive med ved Læsningen,
men endnu mere ved Opførelsen. Der er dramatisk Nerve
i dem, og denne et Skuespils virksomste Egenskab
bøder delvis paa, at de gjennemgaaende overskue en,
hvad Dannelsesindhold angaaer, mindre Horizont end
den i Livets og Tænkningens Skole mere prøvede tydske
Digters Tragedier.
Og saa overfor vor egen foregaaende Litteratur -
hvilket Kæmpeskridt fremad betegner ikke »Hakon Jarl«
i Sammenligning med Ewalds »Rolf Krage«, ikke at tale
om Samsøes »Dyveke« og Sanders »Niels Ebbesen«!
Ogsaa her er Oehlenschläger Skaberen af det absolut Nye,
i Besiddelse af et Syn paa Oldtiden, en formende Evne
til at gjenfremstille det Sete og et henrivende sprogligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
