Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne komponere flyver En i Munden som en stegt Due,
inden man har studeret Kontrapunkten og Generalbassen?
- Fantasi er den sande Verdenssjæl. Det er den
Kraft, som øjeblikkeliggjør os enhver forsvunden Tid
og Ting, og som altsaa sætter os det hele Verdensliv
i sin Storhed tilskue. Den giver Stoffet, de andre
Evner tilbereder det; men hvad hjælper det, at
Billedhuggeren har Hammer og Mejsel, naar han ingen
Marmor har? Fantasi til at opfinde og gjenkalde sig
Tingene, Begejstring til at opfatte dem, Kraft til
at udføre dem, Forstand til at ordne, Følelse til
at levendegjøre og Vittighed til at blande, muntre
og udsmykke dem - uden dette forenet frembringes
intet stort Kunstværk. Og nu vor Baggesen! Du milde
Himmel! Tingene rende af med ham, istedetfor at
han skulde løbe af med Tingene. Og han vilde gnide
Kobberrust!*) Ja, jeg har rigtignok før seet Kobbertøj
poleres med en Trippelse af stødte Mursten og raadne
Citroner. Æbleskivepanderne og Bouillonskjedlerne
i Sophies Kobber-Kjøkken kan han maaske skure, men
Aladdin skal Monsiøren smukt holde sin Næse fra.
Han har lært af Voss at gjøre regelmæssige Hexametrer,
og nu troer han, at Hexameter og Hexeri er Et og det
Samme, fordi de begge begynde med Hex« o. s. v.
(Medd. af KR. ARENTZEN i »Bagg. og Oehl.« II.).
*) Baggesen havde i Rimbrevet sagt:
Jeg, som ikke Lampen har, men veed
pm Lampens Brug og Lampens Aand Besked,
vil lære Dig, dens Kobberrust at gnide.
At Baggesen har følt sig dybt krænket over, at hans,
den ældre, berømte Digters Forsoningstilbud blev
saa køligt modtaget, er forstaaeligt; men han havde
Selvbeherskelse nok til at skjule, denne Krænkelse
bag de ædle Følelser, han aabenbarer i sit mesterlige
Svar; han lagde sig Situationen tilrette som den
Resignerende, der villig træder tilbage og ikke tager
Ungdommen dens Opbrusning ilde op - den vittige
Digter, hvis Pen kunde være spids som faa, slaaer
ind i den bløde Tone og bevarer herved en overlegen
Værdighed overfor Modpartens kjække Selvvurdering. Og
vemodig skjøn er unægtelig hans Selvbetragtning,
naar han siger:
Barn har jeg været, Adam! ogsaa mig
har Ranglen engang tryllet og Trompeten
med Bladguld om Zinnobermunden og
den lille Hest med Piben i - som Yngling
jeg og har lyttet til Sireners Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
