Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling skildrer, hvorledes »Skarer af alle
Stænder samledes i Dannemarks Sørgetid, i dets
Lykkes Vinter, for i overgiven Spøg at præge deres
Glæde. Enkelte traadte frem med Billedet af den
lidende, den blødende Dana i Haand og stillede det for
de Jublendes Øje. Enkelte Stemmer løde: Skammer Eder
dog, Sønner af Nord, skammer Eder dog ved at dandse
og gøgle paa Bredden af Dannemarks Grav! Dog - blind
og døv var Skaren for Synet og Stemmen. Strengelegen
tonede højt, og med den blandede sig i rædsom lystige
Akkorder: Fryd Dig ved Livet! Gulvet dundrede under de
Dandsende«. Da fremtraadte i blaalige Flammer en bleg,
skjælvende Olding med et Spyd til Stav, fulgt af nogle
Faa, blandt dem Landets Kongesøn. Paa Gubbens Bryst
var Danmarks Navn at læse med halvudslettet Skrift,
og han talte om hine Seklers Aar, da han stod i
Manddoms fulde Styrke:
Kraft var min Søn, Blufærdighed
min fagre, rene Datter.
Naar Bølgen slog i Syd og Vest
mod fjerne Landes Kyster,
mit Navn den bar, og Fejghed skjalv
i stolte Marmorsale.
Hovmodig paa sin brede Bænk
som Havets Dronning troner
nu Bretland; men i Jernet spændt
hun ved min Fod har hvilet.
Han formaner den sjunkne Slægt til at rejse sig »mod
Himlen op fra Blødheds fule Leje«, men den agter
ikke hans Ord, fortsættende sin vilde Lystighed. Da
slaaer Midnatstimen, og den Gamle synker livløs
til Jorden med sine tro Sønner, Salen ryster som et
Blad i Stormen, og »Skræk udpuster Livsaanden af de
Dandsende; gispende fare de til Hel«. Jorden gungrer
under tvende indtrædende Kæmpeskarers Skridt -
Nordens gamle Helte, Hedningerne i sorte, de Kristne
i hvide korssmykkede Brynjer. I en Række Kvad minde de
om de Danskes fordums Færd i England: Regnar Lodbrok,
Ivar Benløs, Svend Tveskjægs Søster Gunild o. fl.,
hvorpaa de, Kristne og Hedninger i Fællesskab, slaa
Kreds om den Gamles Lig, viende Baalet med Korsets
og Hammerens Tegn under Korets Kvad:
Høje Odin! Hvide Krist!
Slettet ud er Eders Tvist -
begge Sønner af Alfader.
Med vort Kors og med vort Sværd
vies Eder Baalet her -
Begge elskte I vor Fader.
Disse Linier ere betegnende for Grundtvigs trods
Protesten mod Oplysningstiden endnu kun theoretisk
erkjendende, ikke som Liv tilegnede Kristentro. Det
varede ikke længe, inden han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
