Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strakte Manglen paa Urbanitet sig til hele den herfra
nærmest udgaaende Polemik med de angrebne Forfattere:
RAHBEK som Theaterdirekteur og Udgiver af »Dagen«,
C. MOLBECH som Udgiver af Maanedsskriftet »Athene«
(»det gule«, som Baggesen kalder det efter dets
Omslag), A.E. BOYE (en Søn af Forf. til »Statens
Ven«, Joh. Boye), der under det holbergske Pseudonym
»Hans Mikkelsen« havde angrebet Baggesens Forslag om
en »Renskrivning« af Holbergs Komedier, Oversætteren
N.T. BRUUN og hans Fader TH. CHR. BRUUN. Især mellem
denne Sidste og Baggesen udartede Fejden til et
litterairt Slagsmaal, i hvilket navnlig Bruuns Indhug
førtes med en Brutalitet, der ikke forsmaaede noget
Slag lige i Synet eller noget fejgt Angreb bagfra,
naar han kunde komme over det, men i hvilket ogsaa
Baggesens Kampmaade overskred Reglerne for anstændig
Krigsførelse, hvorvel hans Ondskab altid var af
den vittige Art, som naar han ender en Klimax af
injurierende Benævnelser for Th. Chr. Bruun med
at kalde ham »Fader til N.T. Bruun« som den mest
krænkende. Undgik Baggesen saaledes ikke at komme
med i Skarnet, havde han dog Evne til atter at hæve
sig, ryste Vingerne og flagre mod renere Luftlag;
et talende Vidnesbyrd herom er det overlegne Digt
»Kritikens Smil«, i hvilket han lejlighedsvis ligesom
rekapitulerer denne Episode af Fejden, inden han
vender sig til et nyt Afsnit:
Parnassets Maske-Fæ
saalænge raabte Bæ!
til Reglerne,
at Phøbus sendte, vred,
en skjemtsom Muse ned
til Keglerne,
for med en skarp Kritik
at holde lidt i Skik
Bebæerne
og vække med en Pil
i hvert et Skjemtens Smil
Mæhæerne.
Idet hun steg forbi
den gamle Svinesti
paa Tæerne
saa pænt, saa net, saa let,
sig vogtende for Plet
paa Klæerne,
sprang frem, en Ræv ret lig,
en Ting som kaldte sig
Hans Mikkelsen,
med nok en Tingest - men
der lod som Statens Ven
paa Skikkelsen.
Hen over Smagens Bræt
hun mellem dem saa let
ej slippede;
den Ene stamped her,
den Anden tramped der -
det vippede.
I Grøften, hvor en gul [1]
Pyt-Nixe legte Skjul
bag Træerne,
Tak ske det Vipperi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
