Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garnenen plumped i
til Knæerne.
Til Lykke havde hun
de sorte Strømper kun
paa Benene,
da med de hvide paa
man neppe nu kan gaa
langs Stenene,
end sige nedenom
den gule Svinedom
bag Hækkene,
hvis fordum brune [1] Søl
har nu gjort rent til Pøl
Molbækkene -
til Lykke, thi paa Sort
faldt rent for Øjet bort
det Stødende,
hvorfor og, lige fro,
den Himmelske belo
sit Mødende -
til Lykke, siger jeg;
hun ellers, paa sin Vej
sig vendende,
var steget op igjen,
paa min for fine Pen
lidt skjændende,
til Hævn paa Pindi Top
den hele Gudetrop
antændende,
fra Himlen Ild og Svovl
paa baade Peer og Povl
nedsendende
og, med det Dommerblik,
hun af Apollo fik,
i brændende
satirisk Polemik
al videre Kritik
aldeles endende.
Idet Baggesen fra den almindelige Persiflage og
sine øvrige Modstandere vender sig til Bedømmelsen
af Oehlenschlägers Digtning, knytter han paany sin
Kritik til Theatrets Opførelser af de dramatiske
Værker. »Hugo von Rheinberg« yder ham rigelige
Bidrag til en Paavisning af Oehlenschlägers Dalen;
Forsyndelserne mod god Smag og sund Sands i dette
Stykke lede Baggesen til den ironiske Antagelse,
at det Hele maa være ment som Parodi, og i saa Fald
glæder det ham, at Forfatteren »endelig har indseet
Galskaben i den hele nye barbariske Romantik, og
at han benytter dens fuldendte Studium paa en ham
værdig Maade, som Cervantes benyttede den gamles«. Men
skulde han fejle i denne sin Antagelse, saa maatte
Øjeblikket sandelig være kommet til at raabe Vagt i
Gevær, ikke mindst paa Sprogets Vegne, thi »hvad vilde
Følgen blive for Sproget i Fremtiden, hvis den hele
danske Ungdom, der, hvis den og læser andre Digtere,
idetmindste ikke troer paa andre end den almindelig
erkjendte største (hvilket jeg og vilde gjøre,
hvis jeg var i de fleste unge Menneskers Tilfælde),
blev ved at anse Pletterne i denne Litteraturens
Sol for lutter Straaler og hans parodiske Bommerter
for alvorlige Skjønheder?« Her er en Fare tilstede,
der allerede nogle Uger efter har antaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
