Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saadanne Dimensioner i Baggesens Øjne, at han udsteder
en formelig Krigserklæring til Oehlenschläger,
henvendende sig som »Gjengangeren til den danske
poetiske Litteraturs Despotisme hadende Borgere«.
»Som Foragter af Kunstens evige Regler,« hedder det
i dette Manifest, »som Sprogets Tyran og Parnassets
Despot forkynder jeg ham her paa Litteraturens,
Modersmaalets og Smagens Vegne ærlig aabenbare Krig -
ikke blot til disses Hævd, men til hans egen, af ham
selv truede Hæders mulige Redning. Med Kæmpeskridt,
som jeg hjertelig beundrede, steg han opad paa
Parnasset i sine nordiske Digte; men med sand
Bersærkergang tramper han nedad i de sydlige -
fra det Øjeblik han, beruset af Goethes halvironiske
og Tiecks halvafsindige Romantik, nedsaa medlidende
paa Schillers og Ewalds klassiske Gothik, opofrende
sin høje nordiske Muse for en svimmel tydsk-spansk
Meduse. Ingen af vore danske Kæmpere for Sproget,
Smagen og Kunstens evige Regler har fordristet sig
at klemme denne dramatiske og lyriske Bersærker
mellem Kritikens Skjolde. Velan, jeg vil vove det!
Han slaaer ellers al Kunst og tilsidst sit Navn ihjel
i sin Overgivenhed«.
I sit Syngespil »Røverborgen« udleverede Oehlenschläger
sin aarvaagne Kritiker et velkomment Medium til
Behandling con amore, skjøndt det ikke var synderligt
loyalt af Forfatteren til »Holger Danske« og »Erik
Ejegod« at hævde Kunstens Krav strengt overfor en
Musiktext, der ialfald opfyldte en af sine nærmeste
Opgaver fortrinligt: at yde Komponisten en kraftigt
bevæget dramatisk Handling med en Rigdom af
Kompositionsmotiver. Baggesen gaaer ironisk ud fra
den Forudsætning, at Stykket muligvis er »en yderst
fri Oversættelse af et eller flere franske
Boulevardstykker eller en Ordunderlægning til et
pantomimisk Melodram«; han paaviser Handlingens
Løshed og Karakterernes Selvmodsigelser, idet han
f. Ex. betegner den ædle Røver Camillo som »en
hellig Røverknægt, der hverken er mer eller mindre end
Skurken og Ædelmodighed, Falskhed og Aabenhjertighed,
Fejghed og Tapperhed, Grumhed og Fromhed i een
Person; han hører til Familien af disse splinternye
oehlenschlägerske moralske Mulatter, hvorom man kunde
fristes til at sige med Jesper: Man skulde tænke,
en Løve havde været Herrens Faer og et Faar Herrens
Mo’er«. »Hvad Sproget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
